Flot og elegant champagne med mineralsk karakter og en bred frugtig aroma i sand Henriot stil - finesse og elegance, karakter og kraft. Smagen er som et kunstværk i total harmoni, der gør denne champagne så overbevisende og unik. Den umiddelbare intense aroma efterfølges af en vidunderlig elegance. Friskhed, floralitet og vanilje fylder munden i umættelige mængder, og smagen slutter langt med et bittert tvist til slut.
Druerne er 100% Premier og Grand Cru med 53% Pinot Noir og 47% Chardonnay hovedsageligt fra Verzy, Verzenay, Trépail og Avenay i Montagne de Reims, og Chouilly i Côte des Blancs. Den har lagret minimum 8 år. Dosage 2,5 gr/l.
2015 i champagne: Vinstokkene i champagne undgik de fleste dårligdomme takket være en tør, solrig periode sommeren igennem. Druerne var for det meste små men viste et ens niveau af modenhed, og årgangen kan karakteriseres som rig, hvor Pinot Noir udmærkede sig specielt godt. Årgangschampagner fra 2015 er værd at kigge efter.
Kældermester, Alice Tétienne kommentar til vinen: "Denne årgang 2015 besidder stor karisma. Den er unik og går langt ud over årets solrige karakter. Den er faktisk raffineret, elegant, kraftfuld og udviser bemærkelsesværdig friskhed. I duften betager de mørke frugter, intens mineralitet samt noter af toast og eg. Smagen er præcis og finesserig og præget af dens renhed, solide struktur og karakter."
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Maison Henriot siden 2017. Maison Henriot blev grundlagt i 1808 af Apolline Henriot og var i familiens eje helt frem til 2022. Efter en kort periode med omstruktureringer og organisationsændringer kom Maison Henriot i marts 2023 under paraplyorganisationen Terroirs et Vignerons de champagne (TEVC), som repræsenterer flere champagnebønder, -kooperativer og -huse. Under denne paraply, får champagne Henriot adgang til alverdens kontakter og knowhow, men champagne Henriot opererer som selvstændig producent med egen ledelse, hvor de kan fokusere 100% på at vedligeholde deres eksklusive champagnebrand.
Vinmager for Henriot er den højtrespekterede Alice Tétienne, der blev ansat i 2020. Hun kom fra en stilling hos Maison Krug og er en af champagnes mest specialiserede vinmagere med flere uddannelelser inden for champagne og ønologi.
Henriot fokuserer på Chardonnay, men benytter også Pinot Noir og Pinot Meunier til at opnå den ønskede, meget elegante og raslende sprøde, stil. Huset benytter sig af en imponerende høj mængde Premier og Grand Crus
fra de bedste Chardonnay parceller. Disse terroirs bidrager til vinenes lange holdbarhed.
Husets top cuvée, cuvée 38, er et strålende eksempel på den friskhed, dybde, kompleksitet og ultimative udtryk af terroir, som kældermesteren skaber. Samme oplevelse af renhed og elegance går igen i Henriots Blanc de Blancs.
Maison Henriot beskriver selv deres stil som "chiseled" - mejslet! Deres Blanc de Blancs er mineralske og komplekse, og Brut Souverain, på Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, er præcis og balanceret. Huset er under økologisk konvertering, men der går nogle år, før vinene bliver certificerede, da der indgår reservevin i vinene. Certificeringen ønskes af miljømæssige årsager, foruden at den er 100% i overensstemmelse med et af Maison Henriots mål: At fremme mangfoldigheden og dermed rigdommen af de forskellige unikke terroirs.
Vinene høster store anmelderroser over hele verden. Det er et champagnehus i den absolutte top.