400,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2017 Moenchberg Grand Cru, Pinot Gris, Domaine Marc Kreydenweiss, Alsace
Domænets nok mest udtryksfulde og længelevende Pinot Gris. Laksefarvet pga. drueskindet. Delikat duft med ribs, urter, blomster og en anelse træfad. Silkeblød og frugtrig smag, der forener druens naturlige fylde med letbenet saftighed og et korset af tanniner, der lukker af og giver basis for et langt liv. Kun 2,5 g. restsukker og ret høj syre, så helt tør. Kraftige grønsagssupper og risotto med skaldyr kunne være madforslag.
Madhjernen | |
Oldenburgs Vinguide | 18 / 20 |
400,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Pinot Gris (Tokay) (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2017 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 571617 |
Beskrivelse
Domænets nok mest udtryksfulde og længelevende Pinot Gris. Laksefarvet pga. drueskindet. Denne type kaldes en orangevin på grund af mostens langvarige kontakt med skaller og kerner. En teknik, der tilfører fenoler, tanniner og farvestoffer til vinen i en grad, der ikke sker ved gængs hvidvinsproduktion i dag og giver meget udtryksfulde og holdbare vine. Teknikken er her brugt på halvdelen af druerne for at opnå en balanceret udgave af metoden.
Delikat duft med ribs, urter, blomster og en anelse træfad. Silkeblød og frugtrig smag, der forener druens naturlige fylde med letbenet saftighed og et korset af tanniner, der lukker af og giver basis for et langt liv. Kun 2,5 g. restsukker og ret høj syre, så helt tør. Kraftige grønsagssupper og risotto med skaldyr kunne være madforslag.
Druerne er fra en lun mark med ry for udtryksfulde vine, hvilket demonstreres her. For at forene det elegante og solide er vinen en kombination af direkte pressede druer og hele druer, der er udblødt i en uge inden gæringen, der sker i et stort træfad (demi-muid), hvor vinen lagrer videre i 12 mdr.
Moenchberg marken er på knapt 12 ha., hvor Kreydenweiss har 0.67 ha. En blid, sydvendt skråning i ca. 250 m.s højde, der er beskyttet mod nord- og vestenvinde af Vogeserbjergene. Marken hælder ned mod landsbyen Eichhoffen og floden Andlau, lidt syd for domænet. Jorden er mest mergel, limsten, kalksten og skifer med lidt ler i den nederste del. Marken er solåben hele dagen, så rådproblemer er sjældne, og druerne modner relativt tidligt.
"Munkebjerget" har været beplantet siden det 7. århundrede og blev drevet af Benediktinermunkene fra Altdorfklosteret fra 1097. Der er en statue af en munk med et vinfad på ryggen i toppen af marken, der er med på WineSpectators liste over top-crus i Alsace.
Marc Kreydenweiss var pioner for biodynamisk drift i Frankrig (1989), og sønnen Antoine har videreført projektet fra 2007 sammen med sin kone og tre døtre: lave høstudbytter, minimum intervention i vinifikationen, kun naturlig gær og lang kontakt med faststofferne fra gæringen før tapning, normalt direkte fra fadene, af og til med en periode i ståltank til sidst.
Jorden varierer meget mellem lokationerne; karakteristisk for et foldebjerglandskab som Alsace. Målet er jordbundens størst mulige aftryk på vinen i samspil med druesorterne. Hovedparten af de 13,5 ha. marker ligger indenfor 10 km. fra kælderen i Andlau, ca. midt mellem Colmar og Strasbourg. Domænet har del af tre grand Crus i Andlau: Wiebelsberg, Moenchberg and Kastelberg plus Kirchberg i Barr.
Kan man tale om fællestræk ved vinene, må det være ekstrem renhed og udtalt mineralitet. Mange med fine udviklingsmuligheder, de bedste også på den lange bane. Et imponerende studie i relationen mellem jordbund, druesort og mikroklima. Men det er ikke mainstream vine. Efter besøg og smagning i 2016 skrev Rene Langdahl i Gastro 2016: "Marc og Antoine Kreydenweiss forvandler stene til vin, nærmest bogstaveligt talt. Og vores vinskribent er rystet efter smagningen. Rystet på den gode måde, altså!" ..." Vinene er ikke for Alsaceklassicister, men mere for søgende, opdagelsesrejsende, modige vinmennesker... Hvordan gør han det?"
Alsace 2017 blev nærmest total harmoni...
En kold men kort vinter, hvor frost næsten hele december og januar sikrede hvileperiode for vinstokkene. Foråret kom tidligt og lunt, så knopskydningen var hurtig. Pludselig frost 19. - 21. april gjorde en del skade i lavtliggende områder og reducerede det potentielle udbytte, især for Gewurztraminer, der blomstrede tidligt.
Sommeren var varm uden voldsom hede, med højt soltimetal og passende regn, der til tider var voldsom men koncentreret i korte perioder. Høstvejret var fantastisk i hele september og oktober: tørt med kølige nætter, der sikrede mod syrefald, og mange soltimer, så forskellige lokationer- og druer kunne høstes på det optimale tidspunkt. Meget af oktober havde morgendis og sol senere på dagen, som gav fine forhold for udvikling af Botrytis, så der var fine muligheder for "Vendange Tardive" og "Selection des Grains Nobles" med både høj frugtkoncentration og flot syrebalance.
Madhjernen
Anders Halskov fra madhjernen fortog i juli 2020 en livesmagning af 10 hvidvine med henblik på at finde match til grillet bøf med bernaise. Først blev vinene smagt blindt for at bedømme deres generelle kvaliteter. Herefter blev de smagt blindt til retten. Duft: "Skøn, skøn næse af røde æbler; Inger Marie æbler... en hel kasse af æbler. Dejlig dejlig næse, et lille spicy touch af nelliker eller allehånde - af noget, jeg rigtig godt kan lide..." Smagen: "Uhm! Det smager pisse godt. Så frisk en mund. Ikke bare frisk - men en syre der bare nipper de rigtige steder. Masser af krydret frugt. Der er en harmoni, der gør mig fuldstændig lykkelig. Meget fin eftersmag, spicy peberprikkende i mundtøjet. Jeg er kæmpe fan. Virkelig, virkelig dejlig vin! 5 store stjerner."Til grillet entrecôte og bernaise:"Den skærer som en laserstråle knivskarpt gennem bøf, bernaise og det hele og gør det rigtig, rigtig flot."
Oldenburgs Vinguide
Dry orange wine kaldes den på bagetiketten, og den er virkelig orange, derimod højst halvtør, med spag druesødme og lige så spag syre. Stilen er typisk Kreydenweiss: meget personlig, lidt kantet, lidt oxideret, rustik, robust, med meget tydelige hilsener fra organisk dyrkede druer. I smagen genkendes især abrikos og "noget med kål", lidt rodet og ret pågående, men der er tørrede figner og pæn harmoni i finish og eftersmag. Det er en meget speciel vin, og spørgsmålet er, hvad den kan bruges til, solide bonderetter måske, og retter, som man ellers ville drikke rosé til! Det er en alt-eller-intet Pinot Gris, og konsekvent og konsekvent udfordrende er den i hvert fald.
Relaterede produkter
0iq2qxpb4s68
11w7za6vdxlf1o2m04jcqnjll3jtnftj2l
zgo8fop1bhjk6mnnj00cw
DKK 000,00
DKK 000,00
lhig2961qh
2h3reb3gmn17h5x4ow5h1v57r3vannbp
49sbzjf212hlwy3mdn0zcp
DKK 000,00
DKK 000,00
n5uq4bkx3k
8efh3dslum83ylkyzujo4hnerxt7dnrk9
1vcqlgjsmv6rpino622o7n
DKK 000,00
DKK 000,00
9hzutkg87uu
oqy75ai25cgisxwvozppbn6yal2nxedd
t7o01cvjksbycke8fkysf
DKK 000,00
DKK 000,00
ge9pnobc4xp
nx5394s9hcr6pmr12jecy5llpzn1uol9h
f3nj8w31xwsk21i21dc86n
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
6pzbe2watow
s9aq1fqfhsjh37sv6osozhv28ju8rvs
mjy97xdbrrm08j0o6pg7eqt
DKK 000,00
DKK 000,00
fickb84huod
flgwxjpog785hllpi245cv6nffuyv9u57
r7gtgzzbel2lypxmua3ex
DKK 000,00
DKK 000,00
38bjod4416h
yx0kqwcn058rs5as0xufnn2l3615s1s
tyo1dq4gyoeycjzywhbjl
DKK 000,00
DKK 000,00
syjnsbz8d3
2daxu8q0tsv9bybwt24tqgs9j3m8qmy4
imwptpekms82253miemjpr
DKK 000,00
DKK 000,00
k5723k8jouk
nfkffd89gxq0wriqunylk6cskfnkrj423
rdeilr9yybcm702104erge
DKK 000,00
DKK 000,00