225,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Muscat de Turckheim, Zind-Humbrecht, biodynamisk
Let blomstret duft, som vil udvikle sig med iltning. Fint syrespil og virkelig god frugtintensitet, men let i vægtfølelse. Et lille tanninbid i eftersmagen giver god kontrast til lidt fede elementer i maden. Kun 12,4 procent alkohol og 0,6 g. restsukker; altså helt tør (Indice 1*). Fin til fx. salater, asparges samt lettere fiske- og skaldyrsretter -eller bare et glas i solen...
225,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Muscat/Moscato/Moscatel (100%) |
Alkohol % | 12% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2020 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 597420 |
Beskrivelse
Let blomstret duft, som vil udvikle sig med iltning. Fint syrespil og virkelig god frugtintensitet, men let i vægtfølelse. Et lille tanninbid i eftersmagen giver god kontrast til lidt fede elementer i maden. Kun 12,4 procent alkohol og 0,6 g. restsukker; altså helt tør (Indice 1*). Fin til fx. salater, asparges samt lettere fiske- og skaldyrsretter -eller bare et glas i solen...
De 40 år gamle vinstokke vokser på en blanding af grus, sand og aflejringer fra Fecht-floden lige syd for vingården. En jordbund der er god til at bevare noget fugt i meget tørre somre. Det er 85% Muscat d'Alsace, der har den mest differentierede aromaprofil, og 15% Muscat Ottonel. Druer med både lyse og farvede skind er vinificeret sammen. Med Olivier's specielle, meget langsomme og nøjagtige presseteknik, undgår han netop, at vinen tager farve fra drueskindene.
Muscat er en af verdens ældste druer og findes i et utal af variationer. Muscat d'Alsace hører til de gamle typer, også kalder Muscat a Petit Grains. Den har høj resistens mod tørke og varme og bevarer god syre, mens Ottonel er en krydsning fra 1852, som har en lysere drueskal, er lettere og frisk, hvis den høstes tidligt. Muscat formår at være både let og luftig men samtidigt aromatisk udtryksfuld; i de bedre udgaver med druenær duft, citrus, blomst muskatnød og honningtoner, også i tør udgave. Den er fantastisk som aperitif, til en ikke for barskt krydret asiatisk ret, salater og skaldyr. Her i helt tør udgave fra en af verdens bedste håndværkere i hvidvinsfaget, der mestrer at afstemme det aromatiske og det elegante i en vintype, der altid er en spændende balanceakt.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de 356 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
2019 i Alsace følger en smuk 2019 årgang med et næsten perfekt vejr set fra en vinbondes synspunkt. Vinteren var tør og mild, og kulde i marts udskød knopskydningen til begyndelsen af april, så skuddene undgik at blive udsat for frost. Foråret var lunt, tørt og solrigt, og blomstringen var næsten færdig, da regn og køligere vejr dominerede sidste del af juni. Den nylige regn og stigende temperatur i juli fik bærrene til at vokse så hurtigt, at farveskiftet (veraison) begyndte allerede midt i juli. Efter begyndende varmestress hos yngre vinstokke på drænende jord fik Turckheim & Wintzenheim området velkommen regn 2/8, som gav en god afslutning på farveskiftet.
Fortsat høj temperatur kombineret med kortvarig men kraftig regn midt i måneden satte turbo på modningen, så høsten hos Zind-Humbrecht kunne begynde d. 25. august med Pinot Gris i bunden af dalen, og hele høsten blev afsluttet allerede 15/9. Da det i de senere år har været Olivier's mål at lave langt overvejende tørre vine, og gæringen altid sker med naturgær uden indgreb af nogen art, er en meget præcis høst af hver enkelt parcel nødvendig. Den fysiologiske modenhed skal være i top, samtidig med at syren er der, og sukkerniveauet ikke er blevet for højt. I 2020 var op til 90 plukkere i gang samtidig for at nå dette!
Der bliver ingen vine på sent-høstede druer. Året var simpelthen for tørt med meget sunde druer og ingen botrytis. Vinene viser rigtig god modenhed og et fint balanceret syreniveau, samt de tanniner der er en del af årsagen til, at hans vine har det forbløffende lagringspotentiale, de er kendt for. "Jeg kan med overbevisning sige, at 2020 bliver en rigtig god årgang!" siger Olivier Humbrecht.
Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
657f5z788ss
p8bkusfmb1fcv6dm8yaqxoxb2t4zcivh
aeola6uzfxun2run8u5mse
DKK 000,00
DKK 000,00
q5s9jv9i99
lhucb7n83khnvgu9dxgdvgs86vdd8nyg
y2w4m9lk8a5akq1zguex
DKK 000,00
DKK 000,00
qttxt5mjtuh
gb7jtybgtn6vxm6nqafqrqqjbigaqeld
vr9qas3030p4ew86ddrey2
DKK 000,00
DKK 000,00
znzey4h0ht
k29xbg2oqckev0dvdsifom52vzaa1wput
x06441h3na8sp14l1r09
DKK 000,00
DKK 000,00
naa1e5fdi4j
biqmiv70e14aidddkgpzecbe6s55g5b7
k04rjwhrxt306pxl9c4t1
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
3m01p9gg2r4
5zhmrksfjaw8h8zjk5vatgi4ja5ary0ug
xacsj69qkuijgui32048cb
DKK 000,00
DKK 000,00
8vcy0j14429
n8kys4fjok1x4byxszxjkkzvq534nb1q
x0ttmt0xwef4kxiwqgcgrx
DKK 000,00
DKK 000,00
9emrbxmkby8
icpszrh8pedwp8z5ioliphn3pke7rmiw
qxtpgcljavmyexrtcvk5k
DKK 000,00
DKK 000,00
2xgahes6zkd
t9k1wgnt6h9gimyqld0unw9mizothwdg
kbzxfaquct6dhre80pmgg
DKK 000,00
DKK 000,00
80klmtr2gz8
nwllu9hdf9znr3mm9puzbi1pagcxavnq
gr3ldk51nemo4rd170dppr
DKK 000,00
DKK 000,00