400,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2019 Riesling Heimbourg, Zind-Humbrecht
Mineralsk, blomstret duft, med sprøde citrusfrugter. Smagen har høj koncentration med bred, mundfyldende frugt, der strammer til i en rank finale, som hænger længe i munden. Kun 12,8 pct. alkohol og 2,9 g. restsukker/l., som med lav pH på 3,0 giver en helt tør vin; indice 1*. Luft kan anbefales til den unge vin, der kan have et lille reduktivt pift lige efter åbning pga. lang tid på gærresterne: først tappet februar '21. Kombinationen af høj modenhed, flot syrebalance og et udbytte på kun 26 hl./ha. giver fremragende udviklingsmuligheder.
Oldenburgs Vinguide | 19 / 20 |
400,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Fyldig |
Årgang | 2019 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 597219 |
Beskrivelse
Mineralsk, blomstret duft, med sprøde citrusfrugter. Smagen har høj koncentration med bred, mundfyldende frugt, der strammer til i en rank finale, som hænger længe i munden. Kun 12,8 pct. alkohol og 2,9 g. restsukker/l., som med lav pH på 3,0 giver en helt tør vin; indice 1*. Luft kan anbefales til den unge vin, der kan have et lille reduktivt pift lige efter åbning pga. lang tid på gærresterne: først tappet februar '21. Kombinationen af høj modenhed, flot syrebalance og et udbytte på kun 26 hl./ha. giver fremragende udviklingsmuligheder.
Heimbourg er faktisk del af nabo Brand Grand Cru, men domænet bruger dens oprindelige navn. Jorden er kalk, ikke granit, så domænet har ikke søgt om Grand Cru status. Meget stejl, vest- og sydvendt skråning. I alt 7,5 ha, hvor domænet ejer 4,15 ha., heraf 1 ha. Riesling til denne vin; fra vinstokke plantet 1994.
Oliviers far genplantede marken, der havde været forladt siden første verdenskrig, da den var så svær at arbejde på med 35 -50 graders hældning. Der er nu både Pinot Gris og Riesling på vestsiden samt Riesling og lidt Pinot Noir på sydsiden, der får megen aftensol men også mere vind.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 360 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
2019 i Alsace havde særdeles varierende forhold men endte med meget afbalancerede druer for de fleste i den sidste ende. Et mildt, tidligt forår kaldte knopperne frem. Det blev straffet af frost på mange lokationer i april og begyndelsen af maj, hvilket begrænsede det mulige udbytte tidligt. Da varme var blevet til hede i midten af juni, blev blomstringen uregelmæssig og langtrukken. Stærk varme fortsatte hele juli, hvor væksten efterhånden gik i dvale, især for yngre vinstokke med overfladiske rodnet på veldrænet jord. Økologiske- og biodynamiske producenters jord havde generelt en fordel her.
Farveskiftet skete først midt i august med velkommen regn, som fortsatte i passende mængder først i september. En lang, rolig og ikke for varm periode fortsatte langt ind i oktober, hvor druerne kunne nå fuld fenolisk modenhed uden for højt sukkerindhold og syretab. Høsttidspunktet var, som altid, vigtigt, men vejret gav lejlighed til at vælge det optimalt for hver drue og lokation. De bedste producenter har høstet meget afbalancerede druer med en fin balance: behersket sukkerindhold, modne tanniner og friske syrer. Der forventes mange vine med en struktur, der vil give et langt drikkevindue.
Zind-Humbrecht "indice-system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Oldenburgs Vinguide
Da jeg for et par år siden smagte på 2017'eren, efterlyste jeg lidt mere syre. Det har 2019Æeren, en velplaceret syre med pæn længde og raffineret afslutning, så den fremragende Riesling er blevet endnu mere fremragende. Den er stadig klassisk ren i stil og smag, med blomst i næsen og abrikos i munden og med fremtrædende mineraler, men sødmen er dæmpet, og den er ikke koket og kælen som 2017'eren, men endnu mere perfekt som madvin, og nu til fisk/seafood, fra søtunge og pighvar til rejer og østers og videre til hummer og krabber. Den fortjener det. Det er en fremragende Riesling.
Relaterede produkter
nlqfvxxvrr
at3qlr31i2jx9ovzr7rxsnpackaql4b8m
ego7iyogof7bf7fblf6eu
DKK 000,00
DKK 000,00
o36j3egfo4p
qk5lwe55yoej7r5n6u7rf2y8gifn87gz
80qf6gy34ngsdlztz7bws
DKK 000,00
DKK 000,00
f3pvx59tr2q
sit3ecgldbnnn01gp8ezqs9yrxglfw83s
repp548tk9nndrexy0k7
DKK 000,00
DKK 000,00
wzm3cbm79to
7a1yw2l3pdffoy14zpchppyiun8rtoq9
a0p1m114bhn81rmnj7fm7f
DKK 000,00
DKK 000,00
i0t249a4rso
k0w60s7rdn0rvtbynr217l14i52w0kgzz
jui89zk6wwpnrkw0s22d3
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
tmzpdqjohl
hxxsglq3c3t6zo1tff78s70bydc1ai8rwk
uectfoe9jqf7u4n66oj
DKK 000,00
DKK 000,00
9yyauzhjk2s
nbkgxgupmw9p664h1oteworo1wnnbea
tpkqskmkhejvtk3bccvcy
DKK 000,00
DKK 000,00
r3t8s3vkwa
hnh8rp12onvrg73jm3r8veb1mqm7ueou
nhvna1bxajqch176t5nk8
DKK 000,00
DKK 000,00
xhu95ob721o
2djokthkeys23bgjw9wzso6lqkqw20x3o
j540fautqq5wpzp59be3w
DKK 000,00
DKK 000,00
pet9srmz21
s2tpiztq2fdqyyvod8xt9b7xcgy634gm9
6q5zb93dk5mibnts4cswh
DKK 000,00
DKK 000,00