2017 Bourgogne Aligoté, Camille Giroud

Camille Giroud's Aligoté kommer fra skråninger i Pernand-Vergelesses, den nordligste kommune i Côte de Beaune, og Marsannay, den nordligste kommune i Côte de Nuits. En drue, der er for lidt opmærksomhed på, med fin delikatesse i smagen, og som er særdeles velegnet til mange lettere retter.

Aligoté har været i Bourgogne fra 1600-tallet. Da den er mere robust mod forårsfrost end Chardonnay og modner ret tidligt, plantes den gerne på de lavere områder med dybere jord. Appellationen for druen strækker sig over hele Bougogne, fra nord til syd. Den har en viril karakter, ofte med associationer til lys frugt, hvide blomster, moden frugthave og en sprød, ofte lidt saltpræget syre.

Den spiller en rolle i mange udgaver af Crémant de Bourgogne, men er måske mest kendt som den oprindelige og ægte vin til "Kir", som Dijon's borgmester med samme navn serverede til sine receptioner i årtier. Serøse dyrkeres udgaver af vinen lagrer generelt godt. Den er populær som aperitif, til ferskvandsfisk, skaldyr, fjerkræ i lys sovs og frisk gedeost.

Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.

I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.

Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.

Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.