450,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2017 Pouilly Fuissé, Camille Giroud
På en øst-sydøstvendt skråning i 200 - 300 m.s højde vokser 25-årige vinstokke på eroderet kalkklippe med mergel, som giver tyngde til vinen. Camille Giroud's vine herfra har ry for et meget bredt drikkevindue. En fin, men forskellig oplevelse, om man nyder den nu eller 8-10 år gammel.
450,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2017 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 550217 |
Beskrivelse
På en øst-sydøstvendt skråning i 200 - 300 m.s højde vokser 25-årige vinstokke på eroderet kalkklippe med mergel, som giver tyngde til vinen. Camille Giroud's vine herfra har ry for et meget bredt drikkevindue. En fin, men forskellig oplevelse, om man nyder den nu eller 8-10 år gammel.
Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.
I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.
Pouilly-Fuissé appellationen i det sydligste Bourgogne er anerkendt som centeret for kvalitet i området Maconnais. Jordbunden er i størstedelen af området meget lig den i Côte de Beaune: fossilholdig limsten og kalk med varierende indhold af ler. Undergrunden er nogle steder granitklippe, andre steder fast limsten og i et enkelt sydligt område vulkansk jord. Terrænet er meget kuperet. Området var blandt de første til at få appellation i 1936, men blev allerede afgrænset i 1922.
Områdets 761 ha. marker ligger i 200 - 300 m.s højde på siden af nord-sydgående dale, omfatter fire kommuner i et 35 km. langt bælte fra nord til syd, og har den spektakulære Solutré-klippe som vartegn og vidnesbyrd om civilisation for 20.000 år siden.
Klosteret i Cluny har dyrket vin her siden middelalderen. Distriktet afgrænses af to floder: Grosne mod vest og Saône mod øst. Her dyrkes udelukkende Chardonnay. Vinenes ry har hidtil været de enkelte dyrkeres fortjeneste, men indførelse af et 1.Cru system er under forberedelse. Vinene er generelt fyldige; lige så gode som mange Côte de Beaune vine, og mange egner sig til lagring i adskillige år.
Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.
Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.
Relaterede produkter
71d27ashh1y
sfg2s12lrxx6kakn7hpadf3s5ipxteui
5axc7llxs5k8puc99h3xfo
DKK 000,00
DKK 000,00
o95vjc39ig
a8hdexti52pcvaeswxo887lta96gvj47s
0z2a0ae7l2o0ijy9y8mtpf7
DKK 000,00
DKK 000,00
5csrlle88hn
sqmrk55r46n8j140bn5nmstsdrk4sllnh
qxa3ac22x1qtgjgbbq20i
DKK 000,00
DKK 000,00
lb9csrwlmz
r2tbr8q7xqxolv5wdv5dok4lvi62tyl9
8m6yw472qlvt6b6hmsu56k
DKK 000,00
DKK 000,00
2sqqhz2f3ou
4bt38dhl9gvvg1auxvt15kr0o1z7bs58
gchnwb61xdiwugsybvpi
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
w8eg8icdp7c
5xhcs8j2wks8s138nfd7fgsq6hnqpjw
jf05ujvbuet4kmoc607oyk
DKK 000,00
DKK 000,00
w5i1yxwl138
a7xuxi6a3ihd77092jhknqwvbwwm41jv
zfxl4gqajdpjut2cxhtgm
DKK 000,00
DKK 000,00
bcd45g1efbs
h5miuj4zlppbj4fufgue8vxfz8n7v9uch
30mxbvgy8ypv4529a2k1b
DKK 000,00
DKK 000,00
4z9nd9hepbq
pa9b34nzqbekmylmrg9x7pyznf6vdlsh
sd2233p10sad4nsj0tmht
DKK 000,00
DKK 000,00
zol3h8egbvo
fejgny651s9lmp28xf49whi9x1l7lpjkc
hzru5dzbb8jpswdnlg474n
DKK 000,00
DKK 000,00