"Schwarze Erde" er Landerer's vine fra forvitret vulkansk jordbund; her højtliggende, syd-sydvestvendt mark omkring Leiselheim lidt nord for vingården. Druerne har her en fremragende soleksponering men også kølige nætter, der bevarer den friske syre. Et præg af melon, pære og lyse blomster, med tørrede urter, fin mineralitet og et lille ristet præg fra fadene. syreniveauet er velafstemt. Ja tak til en omelet med fyld eller en middelkrydret pastaret. Druerne spontangæres, efter manuel høst og sortering, og er lagret 7 mdr. i en blanding af barriques og større egefade. Filtreres ikke før tapning.
Weingut Landerer ligger i Kaiserstuhl: Et meget karakteristisk, vulkansk område i den centrale del af Tysklands sydvestligste- og luneste vinområde: Baden. Johannes Landerer, der havde arbejdet på en topvingård i Sydtyrol, måtte i hast overtage driften af familieejendommen, da hans far pludseligt døde i 2016.
Der er 22 ha. overvejende højtliggende vinmarker med forvitret vulkansk jordbund, gennemskåret af lange kalk-årer. Der er plantet mange forskellige både røde- og hvide druesorter. Hans hovedfokus er Pinot Noir / Spätburgunder, som udgør ca. halvdelen af produktionen. De højest rangerende marker er Eichberg, Kirschberg og Henkelberg, der alle ligger tæt på ejendommen i Niederrotweil, samt marken Gestühl et stykke mod nord ved Leiselheim.
Der arbejdes økologisk uden andre sprøjtemidler end den øko-tilladte Bordeauxvæske/kobbersulfat mod meldug, når det er absolut nødvendigt. Jordbearbejdning er mekanisk med dækafgrøder mellem rækkerne af vinstokke, og alt høstes ved håndkraft. Kælderen har mange ståltanke og egefade i forskellige størrelser og aldre for at sikre den optimale behandling af de mange druer fra forskellige markdele.
De utrykker deres filosofi omkring vindyrkning gennem et citat fra den franske forfatter S.G. Colette, der i 1876 sagde:
"I planteriget er det alene gennem vin muligt for os at forstå, hvordan jord smager."
Vingården er endnu ikke så kendt i udlandet men får stor anerkendelse for sine vine. At man tilbyder ferieophold på vingården vil nok hjælpe på det. Johannes Landerer er med rette stolt af fine placeringer i Falstaff's Trophy konkurrencer for de forskellige druer; ikke mindst den som absolut vinder af Weissburgunder Trophy 2022.
Vindistriktet Baden er det 3.største i Tyskland med ca. 16000 ha. vinmarker. Det løber 400 km. langs Rhinens østbred fra nord for Heidelberg til Basel, ved grænsen til Schweiz, med små lommer østpå helt til Bodensøen. Det er delt i ni underområder med vidt forskellige jordbundsforhold. Store dele af distriktet er meget kuperet og ligger overvejende i Schwarzwald-området. Det mest karakteristiske område er nok Kaiserstuhl midt i distriktet, som er en gammel vulkan.
Klimaet er mildt og gennemsnitligt det varmeste vindistrikt i Tyskland, hvor romerne har dyrket vin fra det 2. århundrede e.kr. De samlede plantninger er knapt 60% hvide druer og godt 40% røde. Alle varianter af Pinot-familien og Chardonnay trives godt her. De mest udbredte druesorter er Müller-Thurgau, Pinot Noir / Spätburgunder, Pinot Gris / Grauburgunder, Riesling, Gutedel samt Pinot Blanc / Weissburgunder, Silvaner, Chardonnay og Gewürztraminer. Ca. 85% af vinene produceres af omkring 100 kooperativer og sælges mest i Tyskland. De dyrkere, som selv laver deres vine, eksporterer i højere grad.
2021 i Tyskland var generelt et godt år, men meget forskelligt fra de tre foregående, hvor varme og lange, tørre perioden satte dagsordenen. "Som før klimaforandringerne", har været en hyppig kommentar fra producenter til 2021.
Med et køligt forår holdt knopperne sig i ro til efter frosten i april, så frugtsætningen var god. En kølig midt-sommer med ret hyppig regn gav nogle steder problemer med meldug, så en del frugt gik tabt. En strålende september med masser af soltimer og kølige nætter modnede druerne fint til sidst: masser af aromastoffer og frisk syre. høsten var mange steder en måned eller mere senere end de foregående år. Vinene har generelt masser af frisk frugt i en smallere og rankere stil end 2018-20, og alkoholindholdet er gerne en tand lavere.
