150,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2014 Saar Riesling, Feinherb, Weingut Von Hövel, Mosel
Aromatisk duft med lidt eksotisk frugttone og mineraler. Livlig smag med æble og citron. "Feinherb" er vinmagerens vurdering; midt mellem trocken/tør og kabinett, og vinen virker, trods fin syre, ret rund og venlig. Stadig under udvikling men fin at drikke nu (2019).
Robert Parker | 87 / 100 |
Oldenburgs Vinguide | 16 / 20 |
Ekstrabladet | |
Ekstrabladet | 88 / 100 |
150,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Riesling | 100% |
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Bæredygtig/Sustainable |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Alkohol % | 11% |
Fyldighed | Let |
Tørhedsgrad | Halvtør |
Lukkemetode | Skruelåg |
Årgang | 2014 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 648514 |
Beskrivelse
Aromatisk duft med lidt eksotisk frugttone og mineraler. Livlig smag med æble og citron. "Feinherb" er vinmagerens vurdering; midt mellem trocken/tør og kabinett, og vinen virker, trods fin syre, ret rund og venlig. Stadig under udvikling men fin at drikke nu (2019).
Vinen er primært sammensat af druer fra de ret nyerhvervede marker i Oberemmeler Rosenberg og Krettnacher Silberberg på blå skifer, kvarts og aflejringsjord tættest på floden. Druerne har fået 14 timers udblødning før en lang, blid presning. Gæring og lagring i store egefade. Vinen klares kun ved naturlig bundfældning.
Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag. Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og hele ejendommen er under økologisk certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her med balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier. Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
2014 blev til sidst et svært år for dyrkerne. Knopskydning og blomstring var perfekt med løfte om gode udbytter ovenpå det magre i 2013. Derefter var det i lange perioder koldt og blæsende, hvilket føles meget i Saar, der er mere udsat for vind end store dele af Mosel er. En tør og varm september gav god modning, men kraftig regn 7-8. oktober krævede hurtige beslutninger og streng sortering af druerne ved høst. Intensiteten af uvejret og virkningen på de modne druer var noget mindre i Saar end i Midt-Mosel. Der er lavet mange vine af fremragende kvalitet, men også en del ikke så spændende eller udenfor vanlig stil, så man skal se sig for. En årgang hvor naturen ikke klarede det selv. Dyrkeren er afgørende. Mængden af dessertvine er meget lille i årgangen.
Robert Parker
Oldenburgs Vinguide
Den er feinherb til den tørre side, mineralsk og spændende, lidt mut og med aftryk af bittermandel. Nydelig og meget personlig hygge- og madvin.
Ekstrabladet
Intens og aromatisk næse med masser af litchi og lidt stenbrud i form af reduktion. Smagen er en anelse uren og går meget på citronsaft og grønne æbler. Syren er fast, og vinen slutter en anelse brat.
Ekstrabladet
Intens og aromatisk næse med masser af litchi og lidt stenbrud i form af reduktion. Smagen er en anelse uren og går meget på citronsaft og grønne æbler. Syren er fast, og vinen slutter en anelse brat.
Relaterede produkter
1zgs1io003t
2i39qozwl9eivg94se12zp8wfg41b3yz7
2yjyosbqc3l0qbftt2ezwq
DKK 000,00
DKK 000,00
40qepp53yjc
8ey2nbq8n2mdgoaqk7bs94feswtzyz7t
q7rebgcarunadvxrcor5h
DKK 000,00
DKK 000,00
2s1mr62fkx3
nn0y2z1zfmsutocal1e77lio9wi7s2f
lkclou1726co9p7j39rkun
DKK 000,00
DKK 000,00
64o7475xlc8
g96wlrnzz4a0eiy2tpso9iw5lo9gkgtsvu
rwmoh26p5jkr2z0hjwplsm
DKK 000,00
DKK 000,00
8x4u2mqgi5
s25pg52quhnj5xb2hn16kd0f4s6hvsjpmk
qfj3pubtfo9dn2jjv6u44
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
bnhh1l1syld
j5b3jyigrdrk3y30i5004y20wi976h3
56yud6tt5of8afqsp1zekw
DKK 000,00
DKK 000,00
5vmhidxmukq
cb7wf8y5gjvdpgm7ho4lcgr8k0rby9fa
yvtsnxza5d93uwldlryex4
DKK 000,00
DKK 000,00
s8del1fyuqa
1kxkuvlhvrf184kosvja9rxhbo1ikuxk
41mro59il8heivf0ynjnww
DKK 000,00
DKK 000,00
5jhrxhit5il
6i7s95qubqe3htcypgklzr5mjevq5fqfo
hdex1m2qz18i7xbhecq7
DKK 000,00
DKK 000,00
6z4uwmcb9gb
hjydd4ulecjzc1lpttrygzg8a6lra7
g929wo8zpb6xa5jneord7r
DKK 000,00
DKK 000,00