2019 Château Rouget Pomerol

"En specielt flamboyant stil der fungerer så godt" siger Antonio Galloni / Vinous om vinen. Associationer kan bl.a. være: sorte stikkelsbær, blommer, skovbærkage, blomster, nødder, jordbund, tobaksblad og ristet eg. Ret blød, meget tæt og generøs frugtfølelse med runde tanniner og en lang, mineralsk finale. Trods sin inviterende grundkarakter har vinen stof og struktur til mindst 15-20 års udvikling.

Årgang 2019 består af 80% Merlot og 20% Cabernet Franc, hovedparten fra det berømte, lerede plateau, der er indbegrebet af, hvad Pomerol står for i de flestes bevidsthed. Høsten begyndte d. 17/9, når hvert plot havde optimal modenhed, og druerne blev afstilket før finsorteringen. 40% er gæret direkte i barriques (225 l.) og 60% i større egekar. Vinen er lagret i 30% nye egefade. Vinen blev tappet på en "frugtdag" iflg. Rudolf Steiners bio-kalender.

Château Rouget ligger helt mod nord på det centrale plateau næsten på 25 m. højdekurven med 12 af de 17 ha. rundt om slottet. De øvrige to parceller er lidt mod sydøst mellem Ch. Petit-Village og Ch. Trotanoy. Vinstokkene er ca. 40 år i gennemsnit, og jordbunden er ler med grus og ler med kisel over en jernholdig undergrund. Plantningstætheden er 3000 stokke / ha. på de ældste marker og 7500 på de senere plantede.

Den renoverede kælder har faciliteter til gæring af hvert plot for sig. Der er i 2001 installeret nye koniske gæringskar i eg på 50 - 60 hl. samt enkelte ståltanke. Alle har temperaturregulering. De fleste af druerne vinificeres i de store fade og tanke; når stilkenes tanniner egner sig til det: en del i hele klaser, og resten gærer som hele druer direkte i barriques / 225 l. fade. Det kaldet "vinification integrale". Formålet er at give mere friskhed og blødere udtræk af tanniner; teknikker der bruges i Bourgogne, hvor familien også har en ejendom. Den malolaktiske gæring sker i de barriques, vinen lagrer videre i, oftest 18 - 24 mdr. 25 - 40% af fadene er nye hvert år.

Området er et af de tidligste i Pomerol, der blev plantet; formentlig tilbage i romertiden, og har været vinslot i moderne forstand siden 1700-tallet, hvor Pomerol kun var en parentes i de fleste vinelskeres bevidsthed. Familien Labruyère købte ejendommen i 1992, og fik den kendte Michel Rolland som konsulent fra 1997. De afskaffede Cabernet Sauvignon plantninger og gennemrenoverede faciliteterne, ligesom man bruger mindst mulige indgreb i markerne og Rudolf Steiners månekalender i produktionen. Jean-Pierre Labruyère overlod i 2008 ledelsen til sin søn Édouard og den daglige leder Antoine Ribeiro. 2.vinen er "Le Carrillon de Rouget". Slottet er certificeret økologisk og under omlægning til biodynami.

Pomerol er blevet et af de stærkeste vin-brands overhovedet, men det er, sammenlignet med Médoc og Saint Emilion, et meget nyere område. De 800 ha., kun ca. 3x4 km. lige nord for havnebyen Libourne, var kun sporadisk plantet med vin indtil op i 1700-tallet. Selv om arealet med grus i den vestlige- og sydlige del er større end det med lerjord i den østlige del, har lerområdet fået særlig kultstatus, da de allerdyreste og mest feterede ejendomme ligger her.
Jernbanen til Paris i 1853 og en række medaljer på Parisudstillingen i 1878 skubbede på, men det var først slotsejer og vinkøbmand Jean-Pierre Moueix' utrættelige promovering af vinene fra 1937, der fik priserne til efterhånden at stige, og Robert Parkers anmeldelser af den eksotiske årgang 1982, der fik dem til at eksplodere.

Pomerol blev afgrænset i 1928 og fik sin appellation i 1936. Der er ingen klassifikation som i Médoc, Graves og St. Emilion. De fleste ejendomme er ret små, og med ca. 35-3600 kasser vin/år fra området, er efterspørgslen altid større end udbuddet. Satellitkommunerne mod øst, der løbende forbedrer deres vinkvalitet, bl.a. med investorer fra de kendte naboer, kommer derfor mere og mere i søgelyset.

2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Stabil, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge. Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere mere luftig struktur.

Tidlig knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte.
Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid, men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.

De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli-stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.