Slottet på et af de allerhøjeste steder I Margaux har begået en gennemseriøs vin fyldt med detaljer i duft og smag. Fyldig men også spændstig og levende i munden, hjulpet af kraftige men pulver-fine tanniner. Associationer som ribs, mørke stikkelsbær, blommer og syrlige kirsebær går igen hos smagere. Der nævnes også bl.a. blomstertoner, lakrids, tobaksblad og Provencekrydderier. "lang og vedholdende med smygende finish. Den bedste af trilogien?" (2018-19-20) siger James Suckling. Gem til 2025-26 og nyd den udvikle sig mindst 15 år derefter.
Årgangen er sammensat af 51% Cabernet Sauvignon, 28% Cabernet Franc, 14% Merlot og 7% Petit Verdot. De to sidstnævnte er usædvanligt højt for Margaux-vine, men modenheden var til det. Der er blot høstet 33 hl. / ha. Vinen er lagret i 50% nye egefade og klaring med æggehvider erstatter filtrering.
Chateau Kirwan ligger på det høje Cantenac plateau, hvor også de allerbedste marker af de 37 ha. i produktion befinder sig. Ejendommen er kendt for stabil produktion fra 1710, hvor vinhandler John Collingwood overtog ejendommen. Den gik videre til den irske vinhandler Mark Kirwan, da han giftede sig med Collingwoods datter. Da Thomas Jefferson var amerikansk ambassadør i Frankrig og lavede sin egen rangordning af de bedste vine, satte han i 1780 Kirwan i 2. Cru. Ved Kirwan's død gik slottet til Camille Godard, senere borgmester i Bordeaux by, som i 1882 forærede slottet til byen.
Man lavede en administrationsaftale med negociant-firmaet Schröder & Schüler, som endte med at købe slottet i 1925 og stadig har det. Efter Jean Henri Schüler's død i 2016 er det hans tre børn Yann, Sophie og Nathalie, som har ansvaret. De har dog ansat fuldprofessionelle folk bl.a. som manager og teknisk direktør.
På Erik Sørensen Vin's Bordeaux-tur i 1988 var det praktisk, at J.H. Schüler var dansk konsul, så han hurtigt kunne skaffe et nyt pas, da Erik Sørensen havde fået vasket bukser med passet i baglommen…
Det er et af de få slotte, som stadig har helt samme marker, som de havde ved klassificeringen i 1855. De er mest med dybt grus, men der er også parceller med sand, kalk og ler; 45 i alt. En større kælderrenovering, der blev færdig i 2016, har bl.a. erstattet rustfri gæringstanke med 37 tulipanformede gæringskar af beton; inspireret af mostens naturlige bevægelse i amfora-lignende beholdere. De er i størrelser, der passer til de enkelte parceller, som gæres separat.
De håndhøstede druer kommer, efter dobbeltsortering, i gæringskarrene fra overliggende gangbroer. Gæringen tager op til 25 dage med daglige smagninger for at vurdere hyppigheden af overpumpninger for den enkelte parcel. Vinene blandes inden fadlagringen af manager, teknisk direktør og konsulent Eric Boissenot, der arbejder med et hav af topejendomme på venstre bred.
Vinen lagrer i ca. 50% nye egefade i 18-20 mdr., med periodiske omstikninger, og klares med æggehvider uden filtrering.
Margaux er den sydligste og næststørste af Cru Classé kommunerne på venstre bred (efter St. Éstephe) med 1355 ha. Den er sydligst og gennemsnitligt varmest med den tidligste start på høsten. Den var det første område med vin plantet af romerne, bevidnet af digteren Ausonius. Området er ret fladt med højder fra 1 - kun 30 m.
Jordbunden er meget varieret. Her er alt: grus, sand, kalksten, ler og klippe, men gruset er det kendetegnende for området. Med 21 Cru Classé slotte er der flere end i nogen af de andre kommuner. Der er også adskillige seriøse Cru Bourgeois slotte; i alt ca. 80 producenter.
Druerne varierer med jordbunden, men Cabernet Sauvignon er signaturdruen her. Samlet set er vinene karakteriseret mere ved finesse end punch. Der tales om vin til "de bonede gulve". Cigarkasse, kirsebær, blommer, trøffel, jord, tobaksblad og viol er tit associationer til klassisk Margaux. Trods den elegante karakter, de ofte har, lagrer vinene glimrende.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
