2. vinen fra 5. Cru Classé slottet har med rette ry for at have samme stil som 1. vinen, blot i en tidligere drikkeklar og lidt mindre vægtig udgave. Den primære frugt af mørke kirsebær, hindbær, og ribs smelter ved modningen sammen til en bred frugtpalet med små antydninger af peber, tør lakrids, varme krydderier, vanilje og måske en lille frisk tone af grøn peberfrugt: en signatur fra Cabernet Franc. Et samlet billede af saftig frugtsødme, frisk syre og diskrete tanniner. I udenlandske omtaler af vinen er "juicy" et af de mest tilbagevendende udtryk. Moden nu (2022).
Les Hauts du Tertre er lavet af druer fra de lidt yngre vinstokke, dog er en tredjedel over 25 år. Kompositionen er 55% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 25% Cabernet Franc. Efter gæring og maceration / udtræk af frugt og tanniner, lagres vinen i tæt-porede barriques med medium toastning, 30% nye fade, i 12-15 mdr. med omstikning hver 3. måned.
Château du Tertre, 5. Cru Classé ligger centralt i Margaux på et af de højeste steder: "Tertre" betyder højderyg, og de højest liggende marker er oppe i 27 m. over floden. Slottet er en af de ældste ejendomme overhovedet på venstre bred med skriftlige kilder tilbage til 1143. Der menes at være slotsaftappet vin her i 1700-tallet, da slottet var ejet af en glasblæser, som er anerkendt for at have lavet de første jeroboam-flasker overhovedet.
Efter hollandsk ejerskab, hvor navnet skiftede fra le Tertre til du Tertre, var slottet en periode hos Cruze-familien, før Philippe Gasqueton (fra Ch. Calon-Segur, St.Estephe) overtog i 1961 og renoverede alt: det statelige slot, markerne og kældrene. Efter hans død i 1995 overtog hollandske Jelgersma, der ansatte Alexander van Beek som direktør. Han startede med at forbedre markarbejdet, reducere udbyttet og afskaffe maskinhøst. Han har været det faste holdepunkt og ansvarlig for kvalitetsudviklingen i mere end 25 år. Slottet er i 2021 solgt til Helfrich-familien, som i forvejen har vingårde flere steder i Frankrig og negociant-virksomheder i Bordeaux.
De 52 plantede ha. er i én stor blok rundt om slottet; som sjældent set, helt uændret siden klassifikationen i 1855. Plantningerne er 43% Cabernet Sauvignon, 33% Merlot, 19% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot; mest på grus og enkelte skråninger med lidt sand. Alle nyere plantninger er meget tætte: 9200 vinstokke/ha. Man er langsomt begyndt biodynamisk drift i 2008 og er nu pænt over 50% af arealet. Biodynami er en stor satsning med mange risici hér. En del af markerne ligger tæt på et skovområde og har et lidt køligere klima end kommunens gennemsnit.
Kældrene er -ret sjældent på venstre bred- faktisk under jorden, da slottet ligger så højt. Der er 24 gæringstanke af træ, 10 cementtanke, 4 cement-æg og 16 rustfri tanke i varierende størrelser, så der er rig mulighed for individuel behandling af de enkelte parceller. 1.vinens malolaktiske gæring sker gerne 40% i træfade og 60% i cementtanke. Den lagres derefter ca. 18 mdr. i 50% nye barriques.
Margaux er den sydligste og næststørste af Cru Classé kommunerne på venstre bred (efter St. Éstephe) med 1355 ha. Den er sydligst og gennemsnitligt varmest med den tidligste start på høsten. Den var det første område med vin plantet af romerne, bevidnet af digteren Ausonius. Området er ret fladt med højder fra 1 - kun 30 m.
Jordbunden er meget varieret. Her er alt: grus, sand, kalksten, ler og klippe, men gruset er det kendetegnende for området. Med 21 Cru Classé slotte er der flere end i nogen af de andre kommuner. Der er også adskillige seriøse Cru Bourgeois slotte; i alt ca. 80 producenter.
Druerne varierer med jordbunden, men Cabernet Sauvignon er signaturdruen her. Samlet set er vinene karakteriseret mere ved finesse end punch. Der tales om vin til "de bonede gulve". Cigarkasse, kirsebær, blommer, trøffel, jord, tobaksblad og viol er tit associationer til klassisk, lagret Margaux. Trods den elegante karakter, de ofte har, lagrer vinene glimrende.
Bordeaux 2015 er som helhed et fint år med en masse harmoniske, velbyggede vine. Vandreserverne blev fint fyldt op om vinteren, og der var ingen problemer med forårsfrost. En kølig, ret overskyet marts strakte knopskydningen ind i april, hvor solen brød frem, temperaturen steg, og udviklingen stort set blev indhentet. Blomstringen forløb fint i stabilt og solrigt vejr med kun enkelte regndage i juni. Der var lagt op til en god høstmængde.
I løbet af juli skabte tørken og den høje varme nogen stress for yngre vinstokke på meget drænende jorde. Farveskiftet begynde i slutningen af måneden men blev først generelt i august, hvor der kom ret meget regn, og væksten gik i gang igen, hvor den før var gået i stå. Årgangens endelige kvalitet blev skabt i september og oktober, hvor fin sol og meget lidt nedbør blev suppleret af kølige nætter, som forhindrede rådangreb og hjalp til at bringe det forholdsvis lave syreniveau i druerne opad igen.
Alle druesorter nåede fuld modenhed og kunne høstes komfortabelt på de optimale tidspunkter. Flot modenhed, tykke drueskind, frugtstil til den let eksotiske side og nogle steder et noget lavt vinsyreniveau præger årgangen. Mange vine charmerer tidligt, men der er også langt udviklingspotentiale i rigtig mange vine.
