200,00 kr. | Pr. stk. v. køb af 6 |
250,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2019 Lilian-Ladouys, St.Estèphe, Cru Bourgeois
Årgang
2019
Område
Bordeaux
Land
Frankrig
Decanter | 93 / 100 |
JamesSuckling | 92 / 100 |
WineCellarInsider | 93 / 100 |
Robert Parker | 91 / 100 |
200,00 kr. | Pr. stk. v. køb af 6 |
250,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Merlot | 59% |
Petit-Verdot | 3% |
Cabernet Franc | 1% |
Cabernet Sauvignon | 37% |
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bordeaux |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2019 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 246919 |
Beskrivelse
Selv om der er lang tidshorisont i denne vin, vil den nok være en af de mest givende at nyde kun få år gammel, efter et par karaffel-timer. Den dybe brombær- og cassis frugt har ret bløde tanniner og en vibrerende friskhed over sig, suppleret af bladkrydderier som timian og mynte, mineraler og en røgtone. At man på slottet hylder den livsglade, oldgræske filosof Epicur kan nærmest fornemmes i vinen.
Med 59% er vinen lidt mere Merlot-domineret end ofte. De øvrige er 37% Cabernet Sauvignon, 3% Petit Verdot og 1% Cabernet Franc. Druerne er håndhøstet mellem 25/9 - 9/19. Efter dobbeltsortering får mosten en lang, kold udblødning med overpumpninger, uden at være presset, og gærer derefter hver parcel for sig i tanke. Efter malolaktisk gæring, mest i tank og en mindre del i eg, er vinen lagret 14 mdr. i 30% nye barriques.
Château Lilian Ladouys ligger i den sydlige del af Saint Estèphe, på "Cos"-plateauet nord for Ch. Lafon-Rochet. Ejendommen var kendt som "La Doys" i hvert fald fra 1654. Barre-familien havde "Ladouys" i over 150 år og byggede det lille, statelige slot med klassiske tårne. Under Thieblot's ejerskab blev fruens fornavn Lilian føjet til navnet i 1989.
Ejendomsmatadoren Lorenzetti købte det i 2007 og igangsatte et omfattende arbejde med at tilkøbe grusjord fra naboer, så Cabernet-andelen i vinen er øget, og arealet efterhånden er stegt fra 47 - 80 ha. 76,5 ha. er i produktion. De nyligste jordkøb fra Ch. Clauzet og Ch. Tour de Pez indgår i vinen fra 2018. Markerne er nu ca. 80% grus og 20% ler/ kalksten. De er plantet med 50% Merlot, 45% Cabernet Sauvignon, 4% Petit Verdot og 1% Cabernet Franc.
Lorenzetti har også Ch. Pedesclaux i Pauillac og købte halvdelen af Ch. d'Issan, Margaux, i 2013. Emmanuel Cruze herfra er direktør, og Eric Boissenot, der rådgiver 40(!) Cru Classé-slotte, bl.a. fire 1. Cru's, er konsulent på produktionen. Datteren Manon indgår i teamet fra 2018 som forberedelse af et senere generationsskifte.
Man arbejder målrettet mod økologi med skånsom jordbehandling, der fremmer det mikrobiologiske liv, og naturlig kompost som gødning. Slottet har det højeste niveau 3 i klassificeringen "Haute Valeur Environnementale" og dyrker al jord økologisk fra 2020 med forventet certificering i 2024.
Saint Estéphe er den nordligste og, med knapt 1400 ha. vinmarker, den størst af de fire stjerne-appellationer på venstre bred. Navnet stammer oprindeligt fra murernes skytshelgen Saint Stephen. Kommunen er kendetegnet ved at have få 1855-klassificerede slotte og mange Cru Bourgeois ejendomme; flere end de andre tre til sammen. Mange af disse laver vin, der sælges til ret rimelige priser i forhold til deres særdeles høje kvalitet, da de har færre "stjerner på skulderen" end Cru Classè'erne.
Jordbunden er særdeles varieret med højder fra 0-20 m.o.h. på utallige bakker og høje. Samlet set er der mere ler end i kommunerne sydpå. Hoveddruerne er Cabernet Sauvignon og Merlot, hvor andelen af Merlot gradvist er øget gennem de seneste årtier. Ler i jorden, der holder bedre på vand, kan give kommunen en kvalitetsfordel i år med lange tørkeperioder i vækstsæsonen. Vinenes gamle ry som lidt rustikke og langsomt udviklede er langt mere blandet i dag, hvor den øgede andel af Merlot og ændret vinifikation har tilført mange vine en smidigere og rundere karakter. Blandt de mest kendte kan Ch. Cos d'Estournel over tid ses som eksponent for det mere raffinerede og lækkeriprægede, mens Ch. Montrose holder lidt mere fast i den tætte, dybe "old school" stil.
2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Jævn, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge. Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere struktur.
Tidlige knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid; men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.
De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.
Decanter
JamesSuckling
WineCellarInsider
Robert Parker
Deep garnet-purple colored, the 2019 Lilian Ladouys comes bounding out of the glass with expressive scents of crushed blackberries, cassis and boysenberries with touches of dried Provence herbs, charcoal, clove oil and espresso. The medium-bodied palate is charged with energy, offering firm grainy tannins and electric freshness to support the tightly wound black fruits, finishing with loads of invigorating herbal and mineral sparks. A property to watchùin 2018, the Lorenzetti family purchased two neighbor estates, Château Clauzet and Château Tour de Pez, adding these to the Lilian Ladouys vineyard to almost double its planted area to 77 hectares. These additional vineyards are composed of gravelly soils of the same level as the best blocks of Lilian Ladouys. Soils are a typically Saint-Estèphe mix of sandy-gravel and clay with some limestone deposits. It is planted at 8,500-10,000 vines per hectare, with an average vine age of 36 years in 2019.
Relaterede produkter
w9p794nwb5
70232v9uqqpj2qmw1oaeqe9do1yxqwzcu
5x1ce0q43mo2xk4eo6bhg
DKK 000,00
DKK 000,00
4t5tmhihq2f
p9pmyicti6frbdbsv07s2asvr35t65nr
txf6ro6xbmqjnvr56dzf1
DKK 000,00
DKK 000,00
runn0i1aj9o
8e614ta5r88167psveluq5xhey5vayr2
vv37qivqvjmdvah0ov619
DKK 000,00
DKK 000,00
8xis0b3cs6o
ta5kcs0s9npy4z0pd85nn981x7cff99c
0cnjw5ym6wf8ka2v9n705wb
DKK 000,00
DKK 000,00
ye4jb23d70h
pti4761f0zseh75us2hmrrhpc9r589mr5
y0tncceniu87g6p5tjqvsf
DKK 000,00
DKK 000,00