1.350,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2016 Gevrey Chambertin, Bouchard Père & Fils, 1,5 l.
En ret tæt bygget vin fra den legendariske kommune, forstærket af årgangens diminutive udbytter. Kirsebær, ribs og jordtonet aroma med mineralsk eftersmag. Sprød syre og finkornede tanniner i spændstig stil. Grillet- og stegt kød samt smagfulde oste vil klæde den.
1.350,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2016 |
Flaskestørrelse | MG - 1,50 L. |
Varenummer | 322316-1.5 |
Beskrivelse
En ret tæt bygget vin, forstærket af årgangens diminutive udbytter. Kirsebær, ribs og jordtonet aroma med mineralsk eftersmag. Sprød syre og finkornede tanniner i spændstig stil. Grillet- og stegt kød samt smagfulde oste vil klæde den.
I hjertet af Côte de Nuits er Gevrey-Chambertin området med den højeste koncentration af Grand Cru, hvor de legendariske Chambertin og Chambertin-Clos-de-Bèze blev nydt til fulde af Napoleon. Historien siger endda, at Napoleon bad sine folk gøre honnør, når de passerede vinmarkerne! Vinene herfra er meget efterspurgte grundet deres kombination af råstyrke og blødhed.
Bouchard Père & Fils opkøber druerne til Gevrey-Chambertin hos kontraktdyrkere, som forpligter sig til at leve op til deres strenge kvalitetskrav. Jordbunden er varierende med limsten, mergel og jernholdig ler. Efter gæring i 15-18 dage, afhængig af årgangen, lagrer vinen 10-12 måneder i franske fade, hvoraf 25-30% er ny eg.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er derfor en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte "Les Caillerets" i Volnay. I dag er Bouchard den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard.
Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet- Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden. Topmoderne, men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne.
Inden sin død i 2015 nåede Joseph Henriot at se den kendte, franske vinanmelder Gault-Millau give huset de sjældne syv stjerner for "production mytique" som en anerkendelse af det meget høje niveau, vinene har. Ledelsen varetages nu af Henriot's nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager gennem processen Philippe Prost har overladt hovedansvaret for vinifikationen til Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard. Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
2016 vil altid blive husket for frosten d. 27. april, man var helt uforberedt på; den værste i Côte d'Or siden 1985. Den ramte over det meste af Bourgogne men meget ujævnt fordelt og ikke helt så massivt som i Chablis. Nogle marker mistede næsten alle knopper, andre mindre, nogle næsten intet. Små højdeforskelle, lidt vind eller ikke og skydække eller ej var mange steder afgørende. Hagl ramte også flere steder. De næste to måneder medførte megen regn og ret høje temperaturer en voldsom grøn vækst og meldugangreb, der krævede intenst markarbejde, så humøret mange steder var i bund.
Så skiftede vejret: juli, august og september var næsten helt tørre med masser af solskinstimer og lun men ikke høj temperatur, så de druer, der havde overlevet prøvelserne først på sæsonen, modnede harmonisk. Da vejret blev ustabilt først i oktober, var høsten overstået stort set alle steder. Udbyttet er i gennemsnit lavt, så planterne kunne koncentrere sig om at modne færre druer i den gode eftersommer. Hovedindtrykket er friske, sprøde, elegante vine med mindre vægt end 2015 men meget fin Pinot-karakter for de røde og god struktur.
Bourgogne ligger i det østlige Frankrig og strækker sig fra Chablis i nord til Mâcon i syd. Størstedelen af de røde vine laves på Pinot Noir og de hvide på Chardonnay. Derudover laves der små mængder rødvin på Gamay (fra blandt andet Beaujolais), samt hvidvin på druen Aligoté. I Chablis finder man 7 Grand Cru vinmarker, men man skal 100 km. længere sydøst på, for at finde den mest kendte region 'Côte d'Or'. Det er hernede man finder resten af Grand Cru vinmarkerne. Dette område opdeler man i to dele: det nordlige Côte de Nuits og det sydlige Côte de Beaune. I Côte de Nuits finder man 24 af de 25 røde Grand Cru'er, mens Côte de Beaune udelukkende har de hvide Grand Cru'er.
Relaterede produkter
hmbascqrhsp
7n736yxrbplv8toe31l7qo9gqmemjva
5g610bvuzxxoekh77y448b
DKK 000,00
DKK 000,00
6gh8fw0cvix
wtku9aeg3e1xlrvng1l5rza906mujsho
yh0yn94bbkfqbb25qw447
DKK 000,00
DKK 000,00
3i3lnmbvzpc
0u6o87kjyxyr2zwvuk0vr4qqjltkkft1j
81f6ywgbaleio28ei1cqf
DKK 000,00
DKK 000,00
zy1n4asis2
e6zxb2t1gfs4k022v65v2sudr7gpg3y
fiijjeypkwl2m55hjnn5c8
DKK 000,00
DKK 000,00
31n7ahzf1sx
1sso7yze4jocnavvqom9luggefij7qm
zs5j8a8uphjefa2ygap77l
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
zmg73s1343
egc9dbs9jmewp6f2o8izyi0kdmzome4i
rbfjfyqoo3e96plkfqb8x8
DKK 000,00
DKK 000,00
2vrcag21j33
jtkjsfzyeanh76ughi2ddb0yzfq43oof2n
s7cmb2jdtdrhaa855pankr
DKK 000,00
DKK 000,00
wo0qbwpno2
3dk2jluznuaugkwefhhfep7urfpq4jw9x
y2y6hmiq72hir4mh7lp5v
DKK 000,00
DKK 000,00
byn2znn7h5q
rb345bjnk8p1053t2sl1qsj6vyqndw3vjf
u3182tgxmwno2216aiec9
DKK 000,00
DKK 000,00
sfi5kv9bipc
o8u2quw9r3m0r19no8bwfnn9yb2i88k29
b36ywcjz39b0ch9wu9ljomh
DKK 000,00
DKK 000,00