2018 Marsannay, Marchand-Tawse

Den nordligste kommune i Côte de Nuits er kendt for rødvine, der har den egnstypiske krydderi-kant men, hos Marchand-Tawse, også er luftige, frugtnære og kan nydes tidligt. Gæring med 15% hele klaser for at give vinen en umiddelbart mere saftig karakter og kun 15% ny eg i 14 mdr. Charmevin allerede som ung.

Druerne kommer fra lieu-dit "En la Poulotte" med ler og limsten, som ligger ved Couchey syd for Marsannay, der har samme appellation. Vinen gæres skånsomt efter 5 dages kold maceration. Efter malo-laktisk- / æble-mælkesyre gæring i træfadene omstikkes vinen en gang. Den klares og filtreres ikke før tapningen.
Der bruges egefade fra Jupilles-skoven, der har Loiredalens kystklima og vokser på kalk, skifer og sandsten. Træ herfra er kendt for et lavt fenolindhold, der ikke tilfører bitterstoffer til vinen og lader dens mineralitet komme i første parket.

Marsannay er den nordligste kommune i Côte de Nuits, som også dækker vinene fra Couchey mod syd. Der er ca. 240 ha. i produktion, langt mest røde druer, men der laves også hvidvin. Som den eneste kommune har Marsannay egen AOP for rosé. I resten af Côte d'Or må rosé "kun" hedde "Bourgogne". To marker ventes, som de første, nu at få 1. Cru-status.

Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende verikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større.
Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke til rødvine, og filtrering meget sjældent.

2018 årgangen er der generelt stor begejstring for over hele Bourgogne. Det tidlige forår var meget varmt og til tider vådt, med angreb af meldug, mest i Côte de Nuits, som gjorde det meget arbejdsomt, især for økologiske producenter. Blomstring og frugtsætning i juni var fin over det hele.
Bortset fra lidt lokale haglskader var hele sensommeren glimrende med normal nedbør, god varme uden voldsom hede, og soltimer over gennemsnittet. Nætterne var kølige nok til at holde syreniveauet oppe, og høsten foregik ret afslappet uden tidspres, med gode muligheder for at høste de enkelte steder på det optimale tidspunkt.

I Chablis er man lettet over en årgang uden forårsfrost, hagl og større rådproblemer. Vinene tyder på at blive afbalancerede med god substans og lagringspotentiale, uden at hælde til hverken den eksotiske- eller ultra-ranke side.
Hvidvinene i Côte d'Or har generelt en meget fin kvalitet med både frugtdybde, pæn syre, præcision i udtrykket og godt lagringspotentiale. Rødvinene havde en høj modenhed i druerne ved høsten. Vinene har en koncentration over norm, men uden at miste friskheden. De bedre forventes at ville lagre meget fint.