2018 Volnay, 1er Cru Fremiets, Marchand-Tawse

En smuk vin med fuldmodent druepræg af kirsch, hindbærconfiture og blomsterblade. Frugten er bred men smidig, og de solide tanniner, der sikrer langt lagringspotentiale, er godt gemt i frugten. Druerne er fra domænets egne vinstokke og vinificeres af Mark Fincham, som Marchand-Tawse har hentet fra Domaine du Pegau i Chateauneuf-du-Pape.

Druemosten er gæret med 30% hele klaser. Efter en kort og kold udblødning er der brugt to daglige pigéage / nedtrykning af faststofferne, i den første del af gæringen, fulgt af overpumpninger resten af de 21 dage. Vinen har tilbragt 17 mdr. i eg fra Allier- og Tron?ais skovene; 25% nye fade. Den er kun omstukket én gang og klares eller filtreres ikke.

1. Cru Fremiets ligger nord for Volnay by på grænsen til Pommard, midt i 1.Cru-bæltet. Den vender mod øst, og jorden er mager og stenet mergel og limsten. Der er lidt jern i jorden, der kan ses som begyndelsen af den jordtype, Pommard er kendt for. Vinstokkene til denne vin er 60 år gamle. En vin, som givetvis vil have det fint med at blive 20 år gammel.

Volnay er overgangen fra de hvidvinsdominerede kommuner syd for til rødvinsområdet mod nord. Kommunen er kendt for feminine, fint strukturerede vine med frugten fremme i skoene; vine, der ofte viser deres kvaliteter uden at skulle vente i mange år. Chaignot højens skråning, hvor markerne ligger, er ret stejl og nogle grader mere sydvendt end vanligt i kommunerne nordpå.
Der er godt 220 ha. marker, hvoraf 29 Premier Crus udgør godt halvdelen. Jorden er præget af limsten; øverst med en del skifer; på midtskråningen, hvor de fleste 1. Crus ligger, med mere kalk og længere nede med et betydeligt indhold af jern og grus. Vinstokkene vokser i højder fra 230 - 290 m.
Med deres frugtrige delikatesse er vinene ofte et fint match for kvalitetsfjerkræ og oste med karakter.

Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende verikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større.
Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke til rødvine, og filtrering meget sjældent.

2018 årgangen er der generelt stor begejstring for over hele Bourgogne. Det tidlige forår var meget varmt og til tider vådt, med angreb af meldug, mest i Côte de Nuits, som gjorde det meget arbejdsomt, især for økologiske producenter. Blomstring og frugtsætning i juni var fin over det hele.
Bortset fra lidt lokale haglskader var hele sensommeren glimrende med normal nedbør, god varme uden voldsom hede, og soltimer over gennemsnittet. Nætterne var kølige nok til at holde syreniveauet oppe, og høsten foregik ret afslappet uden tidspres, med gode muligheder for at høste de enkelte steder på det optimale tidspunkt.
I Chablis er man lettet over en årgang uden forårsfrost, hagl og større rådproblemer. Vinene tyder på at blive afbalancerede med god substans og lagringspotentiale, uden at hælde til hverken den eksotiske- eller ultra-ranke side.
Hvidvinene i Côte d'Or har generelt en meget fin kvalitet med både frugtdybde, pæn syre, præcision i udtrykket og godt lagringspotentiale. Rødvinene havde en høj modenhed i druerne ved høsten. Vinene har en koncentration over norm, men uden at miste friskheden. De bedre forventes at ville lagre meget fint.