Quintarelli har strakt spændvidden i kvalitet for Valpolicella ud over alle grænser. En subtil og dyb vin fra et varmt år. Supermoden frugtstil med brombær, blommer, jordtone og komplekst krydderi. I virkeligheden en højklasse Ripasso, selv om han ikke ville bruge det "modeord" om sin vin.
Druerne er Corvina, Corvinone, Rondinella og Cabernet Sauvignon. Efter lang udblødning og gæring, hviler vinen, til der er druekvas klar fra produktionen af Amarone / Rosso del Bepi, som den genopgæres på. Derfor teknisk set en slags Ripasso, men med holdbarhed langt ud over formentlig alle andre. Ca. 7 år på store fade før tapning.
Guiseppe Quintarelli er ikke den eneste vinmager, der er blevet kaldt "mester", men formentlig den, hvor der verden over er størst enighed om, at det passer. Uanset udviklingen i sit distrikt og på markedet har han lavet sine vine med tårnhøj standard på lige den måde, han syntes, de skulle være, gennem mere end 60 år.
Vingården i Negrar, i den midt-østlige del af Valpolicella Classico, blev etableret i 1924 af hans far. Guiseppe købte i sine unge år marker til, så arealet i dag er 12 ha., domineret af limsten og basaltholdig jord. Mange vinstokke er stadig fra de første plantninger.
Han havde et øje på udviklinger i vinifikation, men tog kun det til sig, som kunne bruges i hans måde at lave vin på: Ekstremt kritisk udvælgelse af druer; brug af Cabernetdruer og små mængder af bl.a. Sangiovese og Nebbiolo i kombination med egnens egne, Corvina, Corvinone, Rondinella og Croatina; meget lange macerations- og gæringstider og lagring mest i ældre, større fade af slavonsk eg, ofte i mange år. Vinene blev først tappet og markedsført, når han syntes, de var klar.
Kommentarer fra mange trænede smagere, der har smagt hans vine mange gange, lader forstå, at traditionelle smagenoter ofte ikke yder vinene retfærdighed, ligesom man ikke kan beskrive et maleri ved at beskrive farverne. De kan have en særegen kompleksitet, som vanskelligt lader sig omsætte til ord. Nogle kalder det kunst...
Guiseppe døde i begyndelsen af 2012, så årgang 2011 er den sidste, han personligt har haft indflydelse på. Kun hans håndskrift på etiketterne er tilbage, og arven til hans datter Fiorenza og hendes mand Giampaolo, som har været en del af arbejdet i årevis. De viderefører vingården sammen med deres to sønner.
