1.000,00 kr. | Tilbudpris |
1.780,00 kr. | Normalpris |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
Sommerkasse med 12 flasker blandet rød, hvid og rosé
1.000,00 kr. | Tilbudpris |
1.780,00 kr. | Normalpris |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Restsalg | Ja |
Vintype | Smagekasser |
Tørhedsgrad | Tør |
Flaskestørrelse | 9 Liter |
Varenummer | 2023_KS_SOMMER |
Beskrivelse
Sommerkassen indeholder 12 flasker i den lettere stil, der rammer plet mht. alt fra spontan slænge-sig-i-terrassemøbler, gæster der lige kommer forbi, lette sommerretter, et glas mens grillen varmer op og den røgede smag af BBQ. Kassen indeholder en flaske hver af:
2022 Steff Rosé by Henri Bonnaud, Frankrig, økologisk
Alt det som rosé fra Provence skal være: Charmerende, lækker, frisk, læskende og med sprød syre. Vil appellere til de fleste i et blandet selskab på terrassen, til picnic eller på stranden. Den drikkes let uden mad men er også glimrende til aperitif, salater, grillet kød i den lettere ende og BBQ uden for brutal sovs. Lavet på økologisk dyrkede druer: Syrah og Grenache.
2022 K-Naia Bodegas Naia, Rueda, Spanien
Aromatisk, åben og sprælsk vin med let- til middelfyldig smag og fint syrespil. 85% Verdejo og 15% Sauvignon Blanc der vinificeres i stål for at bevare friskheden. Puds den på risretter, ferskvandsfisk, tærter med svampe og grøntsager eller tapas. Nydes ung.
2022 Pas Vu Pas Pris Chardonnay, Jeff Carrel, Sydfrankrig, økologisk
Enkeltmarks Chardonnay, expressiv i næsen, og en eksplosion af friskhed i den runde og sprøde smag. Navnet betyder ”Ikke set, ikke fanget”, og i følge Jeff Carrel må man gerne tage et glas til, fordi vinen er vinificeret og lagret uden sulfitter. Ideel til apetizers, fisk, skaldyr samt fjerkræ med crèmet sauce.
2022 Riesling Domäne Krems, Niederösterreich, Østrig
Rig aroma, let, sprød og tør, en vin med længde og stil, lidt lime-tone og meget saftig frugt. Forener fin smag og nuancer med en næsten vægtløs fornemmelse, som druen er så god til i de rigtige hænder. Fin som appetitvækker, til salater og stegt fisk. Klassisk Riesling fra skråninger med klippe og ral (småsten) langs Donau, som nogle mener er fødested for druen.
2021 Vinsobres les Piallats, Pierre Amadieu, Frankrig
Saftig og ret elegant vin fra den nordligste del af Sydrhône. Ikke macho-stil her. Fuldt modne Grenache druer (70%) fra 300 meters højde blendes med Syrah og tilfører en frisk, lidt kølig stil til vinen. Glimrende f.eks. til lammekoteletter med rosmarin- og hvidløgsmarinade, foruden svinekød.
2020 San Roque Rioja, Obalo, Spanien
Charmerende, tiltalende og meget tilgængelig Rioja; saftig med medium fylde og en god portion friske røde frugter og et let krydret touch i afslutningen. Blød i munden og et behageligt syreniveau, der virker forfriskende og gør den egnet til tapas og mange ris- og pastaretter samt fede fiskeretter.
2021 Petit Siós Tinto, Costers del Sió, Costers del Segre, Spanien, øko
Ung, frisk og frugtig, direkte og uprætentiøs med mange anvendelsesmuligheder. God styrke og balance mellem frugt og træ. Behagelig blød i smagen med fylde og lille tanninbid. Servér ved 16-18 grader til fugl og grillet kød. Lavet på Grenache, Cabernet Sauvignon og Tempranillo.
2021 La Cuisine Mère Rouge, Nicolas Grosbois, Chinon, Frankrig, øko
”Blot druer, umage og masser af kærlighed, som i min mors mad” siger Nicolas om vinen, der har hans mors køkkenredskaber på etiketten. Vinen er druenær, frisk og viril, med fin, aromatisk frugtkarakter i en let og luftig udgave, lavet til at drikke kølig og ung i store glas til stegt svine- og lammekød samt krydrede salater. 100% Cabernet Franc.
2022 Beaujolais Les Clos VV, Jean-Etienne Chermette, Frankrig
En varm og frugtig Beaujolais med finesse og blød, dyb bærsmag fra 70 år gamle vinstokke, der vokser i et unikt og rigt terroir af mørk granit, kaldet Clos, i Saint-Vérand. Bør nydes helt ung ved 14-15 grader til hvidt kød, fisk, grøntsagsretter og endda desserter med vanilieis og bær.
2022 Pinot Noir, Rousseau Frères, Loire, Frankrig
Herlig Pinot Noir; imødekommende frugt med bær og skovbund - middel i fylde og eftersmag. Denne Pinot Noir kommer fra husets serie, som de kalder ”tidløs”. Det er meget beskrivende, da vinen er meget stabil fra år til år. Til lette retter med grøntsager og lyst kød. Også skøn serveret kølig på en solskinsdag på terrassen.
2020 Chianti Rùfina, Villa Travignoli, Italien
Denne klassiske Chianti forener frugt, fasthed og stil i en smuk helhed. Den er frisk, let og elegant - vinificeret i ståltanke for at bevare friskheden. Herefter lagret 6 mdr. på træfade og 6 mdr. i ståltanke før tapning og frigivet til salg et år efter høsten. Køl vinen ned til 15-16 grader før du serverer den til en god hjemmelavet pizza eller let-krydret pastaret.
2021 Primitivo di Manduria, Gold, Quattro Conti, Puglia, Italien
I Italiens hæl, Puglien, har Quattro Conti med druen Primitivo skabt en saftig fyldig vin med koncentrerede og solmættede kirsebær, solbær, figner, tobak og fine krydderier i smagen. Blød og rund med tilpas syre, der balancerer druesødmen i Primitivo-druen. Perfet til velkrydrede italienske retter, BBQ-marinerede kødretter, andre kraftige retter og en lækker italiensk pizza.
Relaterede produkter
1s03chantjz
ec4zijn17ji6yvqlxd4sv5s57ck0xjw8
ulzict2iioljjyeaejp2t
DKK 000,00
DKK 000,00
jjn2ywpoejb
rbw37hiko3bmegp9tcebygxcqbvpkorlg
29iwuex12l7t3ic2jwo0pf
DKK 000,00
DKK 000,00
hcno3bwsd1c
qlep8767nzfuynqtbtwfitj21q0a43ba
zma60r2paxaavjqncv9qnu
DKK 000,00
DKK 000,00
k5ngwiu6q9
tkqi6nqw2hk0bf4tryzhvy2gnhqjfgvju
89tpz00gfqw9seo9cgg1w7
DKK 000,00
DKK 000,00
xxty9lvo64a
mat14ed4m7subd4aa95u7cm5576abc5q
vjisyic88meuaa12y4zpk
DKK 000,00
DKK 000,00