Sommeren blev for sommelier Martin Bonde tilbragt i det skønne nordvestitalienske vinområde Piemonte, hvorfra vi modtog “en vitikulturel tilstandsrapport” fra hans besøg hos Cigliuti (Barbaresco) og Chiara Boschis (Barolo), der havde fuldt fokus på druernes udvikling og den forestående høst.
Martin fortæller: “Jeg ved godt, at ordet “vitikulturel” ikke findes på dansk. Det er en fri oversættelse af det engelske ord viticulture, som egentlig bare betyder vindyrkning. I den engelske betydning ligger der dog alle de tiltag og beslutninger, en vinbonde kan tage i marken for at nå frem til det ønskede resultat. Derfor synes jeg det var en passende overskrift i forhold til mine besøg hos de norditalienske vinbønder, der i den grad skal tage en masse beslutninger omkring deres druer i år.
En varm, varm sommer
Sommerferien med familien gik i år til Piemonte i det nordvestlige Italien. Vi havde på forhånd besluttet os at turen skulle køres i egen bil fra DK, hvilket vi var godt tilfredse med set i lyset af diverse strejker i lufthavne, pres på biludlejningsfirmaer og andre påvirkninger af infrastrukturen grundet krig i Ukraine og senfølger fra Covid 19. Turen gik fint og glat derned. Vi var dog på forhånd bevidste om det varme vejr vi skulle ned til. Meldinger om meget lav vandstand i Po floden, og undtagelsestilstand i flere byer med strenge forbud mod at fylde vand i pools, gjorde os naturligvis en smule ængstelige i forhold til det potentielle dommedagsscenarie vi kunne møde (læs: især hvis børnene fik at vide de ikke kunne bade i pool alligevel!) Vi var dog fast besluttede på at tage de positive briller på og tage tingene oppefra og ned – om end min mere reelle bekymring lå hos vinbønderne og druernes tilstand pt.
Det var varmt, MEGET varmt alle 14 dage vi var der. Vi lå på 37-41° C alle dage. Det flere hundrede år gamle stenhus i den lille by Portacomaro lige uden for Asti tilbød ikke den kølighed, disse huse normalt er kendetegnede ved, da varmen havde stået på i for lang tid. Udlejer nærmest undskyldte for det gode vejr og forklarede, at de normalt aldrig har brug for air condition i husene; hvilket der så naturligvis ikke var. Når temperaturen konstant er over kropstemperatur, synes jeg kroppen har ekstra svært ved at forstå hvad der sker. MEN, der var vand i poolen, så vi kunne blive afkølet udvendig, og iskold Arneis (den lokale hvidvinsdrue), gjorde sit til at afkøle os indvendigt”.
Azienda Agricola F.lli Cigliuti i Barbaresco
Vores første besøg var hos Azienda Agricola F.lli Cigliuti i Barbaresco, nærmere bestemt lige uden for Neive. De første syn af vinmarkerne, der mødte os, skræmte mig umiddelbart. Flere af planternes blade var dækket af hvidt støv, hvilket gav mig den umiddelbare tanke, at de måske er inficeret af Meldug eller lignende svampeinfektion. Dette kunne jeg bare ikke få til at passe ind med det varme og tørre vejr, der ikke lige frem er befordrende for svampeinfektioner. Søstrene Claudia og Sylvia Cigliuti tog i mod os og forklarede, at det hvide støvlag skyldes pulveriseret sten, der sprøjtes på vinplanterne i forsøget på at beskytte dem mod solen. De fortalte også, at dette var den varmeste og tørreste sommer siden den berygtede årgang 2003.
Juli måned er normalt tiden for véraison, den periode hvor rødvinsdruerne skifter farve fra grøn til blå (en proces hvor det grønne chlorofyl i druerne bliver nedbrudt og syntetiseret til større blå farvestoffer kaldet anthocyaniner), hvilket vi med selvsyn kunne se flere steder med både grønne og blå druer i klaserne. Mangel på vand er normalt en positiv ting i de måneder hvor druerne skal udvikle sig og modne. Årsagen er, at hvis planterne har tilstrækkelig/for meget adgang til vand om sommeren, vil den energi planten producerer gennem fotosyntesen, primært blive dirigeret ud til blade og skud, og ikke til druerne. Det kan resultere i dårligere kvalitet. En mildt vandstresset vinplante vil således stoppe produktionen af nye skud, og energien vil gå til druerne. Små druer, der ikke har fået meget vand kan give højere kvalitet af vin, fordi der simpelthen er mindre juice/vand i druerne til de aroma- og farvestoffer, der findes i kødet og skindet. For meget vandstress vil dog resultere i, at vinplanten lukker ned for fotosyntesen for at spare på vandet, og dermed slet ikke producerer energi til planten.
Claudia og Sylvia fokuserer primært på Nebbiolo – derudover Barbera og nu også Chardonnay i meget små mængder. En af udfordringerne med den ekstreme varme over længere tid er, at druerne akkumulerer deres tanniner op til véraison. Efter véraison, hvor druerne skal modne, bliver taninnerne gradvist polymerisede, hvilket giver en blødere og mindre stringent oplevelse i den færdige vin. Det vil sige, at en egal og lang modning efter véraison giver den bedste udvikling af tanninerne. Flere af deres druer var allerede begyndt at tørre ind på stokkene (under véraison) på grund af varmen og tørken. Det kan i sidste ende betyde, at de hos Cigliuti må tage et valg i forhold til høst. Enten skal druerne høstes alt for tidligt i år, selvom de ikke har opnået den tanniske modenhed. Dette vil være katastrofalt for Nebbiolo (der har et naturligt meget højt tanninniveau) og dermed den kvalitet af vin, der kommer ud af det. Alternativt skal de afvente den fysiologiske modenhed med risiko for enten at akkumulere for meget sukker/for lidt syre eller simpelthen miste druerne til tørken. Regn lige nu ville være meget velkomment til at rette op på tingene, men det skal heller ikke komme for sent i forhold til høsten, hvor pludselig regn kan få druerne til at svulme op og dermed fortynde smags- og aromastoffer. Alt i alt kunne vi konstatere, at det at være vinbonde ikke er for sarte sjæle.
Vi blev dog løftet ud af vores mindre klimatiske depressive tilstand efter en god smagning af blandet andet deres helt nye satsning Langhe Chardonnay, hvor vi smagte 2019 årgangen. Flot syre med godt integreret fad. Vi snakker meget små mængder, men forhåbentlig kan vi vriste nogle kasser ud af Claudia og Sylvia, når de bliver frigivet senere på året.
Chira Boschis, Barolo
Herfra gik turen til Barolo, hvor vi besøgte Chiara Boschis. Hun er om nogen en foregangskvinde i Barolo og har gennem de sidste 30 år kæmpet og arbejdet for at højne kvaliteten af vinene i området. Det arbejde og den viden Chiara har lagt for dagen er på godt og ondt heller ikke gået ubemærket hen i den lille by. Der bliver holdt øje med hendes færden. Det er efterhånden alment, at når Chiara beskærer, så beskærer de andre vinbønder; når Chiara høster, så høster de andre…Selvom det godt kan irritere Chiara en smule, at hun har lavet alt forarbejdet, og andre ”bare følger efter”, så finder hun det overordnet positivt, at hele området bliver løftet i forhold til kvalitet.
Chiara arbejder økologisk i sine marker, hvilket blandt andet betyder, at hun sørger for at have en fornuftig biodiversitet. Der er placeret fuglehuse rundt omkring i markerne, så fugle kan tage sig af forskellige skadedyr og insekter. Der bliver også sprøjtet med æteriske olier fra appelsinskal, hvilket sætter sig på insekterne og ødelægger deres forsvar mod UV stråling, hvorefter de nærmest bliver brændt af solen. Dette er i øvrigt også gældende hos os mennesker: Tag aldrig olier/cremer med højt indhold af æteriske citrusolier på, når du skal ud i solen. Derudover er der masser af græsarter og andet i markerne, der sørger for ekstra biodiversitet og sund konkurrence til vinplanterne i forhold til vand og næringsstoffer.
Hos Chiara oplevelse vi var noget mere optimistisk på sine druers vegne, end der hvor vi kom fra, da hun fortæller at de fleste af hendes vinstokke er op mod 40-50 år gamle. Det betyder at rødderne når meget langt ned i jorden og har dermed større chance for at finde vand end yngre stokke.
Vi gik op i Via Nuova marken, som ikke længere er klassificeret som en Cru, for at tjekke til druerne. De fleste så flotte ud, men Chiara viste eksempler på druer, der var blevet solbrændte (mørke pletter ligesom hos os mennesker), og druer der simpelthen var blevet kogt.
Tilbage i vineriet hilste vi på Chiaras bror, Giorgio, der var i gang med at flaske Cannubi marken i årgang 2019. Der blev straks hevet en flaske ud af samlebåndet, så jeg kunne smage disse fantastiske dråber flere år, før de bliver frigivet. Stor oplevelse! Vinen var som altid floral og forholdsvis let i tanninerne (grundet den sandholdige, lette og porøse jord i marken, hvilket gør at vinen ikke bliver gæret på små barriques, da det ville ødelægge den lidt sarte vin. Som modsat eksempel er Mosconi marken mere leret og tungere i jordstrukturen, hvilket giver en kraftigere vin, der har godt af gæring i barrique, for at sparke den i gang).
Der går 4-5 år før vi kan smage resultatet af denne varme årgang 2022. Vi krydser fingre for at naturen – med en smule hjælpe fra de dygtige vinmagere – finder en fornuftig udvej. Dog er de ekstreme udsving i vejret grundet den globale opvarmning ikke til at tage fejl af. Det ER udfordrende at være vinbonde disse dage, og de gennemgår mangt og meget for at vi kan nyde frugten (bogstaveligt talt) af deres indsats.
Stor respekt og tak herfra. Skål!