Chablis ligger i den nordligste del af Bourgogne og er kendt for sin særlige jordbundstype, Kimmeridgekalk, hvilket giver vinene deres helt unikke og mineralske smag med noter af grønne æbler og citrus. I appellationen AOC Chablis produceres kun vine på Chardonnay. Det meste Chablis gærer og lagrer i stål for at fremme den umiddelbare friskhed i vinene, hvor 1.Cru og Grand Cru ofte ligger på egefade for at øge kompleksiteten.