Juravine er kendt for at være enormt originale, og de har i starten af dette århundrede opnået stigende popularitet - ikke mindst på grund af deres økologiske og naturlige fremtoning. Jura er det mindste vinområde i Frankrig med syv appellationer: Arbois, Château-Chalon, L'étoile, Côtes-du-Jura, Macvin-du-Jura, Crémant-du-Jura, Marc-du-Jura. Området ligger i Østfrankrig "gemt" mellem Bourgogne og grænsen til Schweitz. Chardonnay er den mest plantede grønne drue, men der er Savagnin-druen, der er kendt som Juras signaturdrue. Druefordelingen i Jura er ca. 66% grønne druer og resten blå.