Friuli ligger i det nordøstlige hjørne af Italien og grænser op til Slovenien. De bedste områder er de to DOCer Collio Goriziano - ofte blot kaldt Collio - og Colli Orientali del Friuli. Området er blevet verdenskendt for deres friske, moderne hvidvine lavet på mange internationalt kendte druer som Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Chardonnay, men et stigende segment af yngre vinproducenter har nu fokus på at lave "orangevine", hvor druerne gærer med skindet og lagrer i amfora.