Priorato er et lille DOC-område nær Tarragona syd for Barcelona i Katalonien. Området er et af de mest utilgængelige i verden og dækker ofte stejle skrænter omkring et 1100-tals kartheuser kloster, Scala Deï ("Guds Trappe"). Siden 1990erne har en håndfuld unge vinmagere forfinet de førhen ofte rustikke vine på druerne Grenache og Carignan. I dag bruges også Syrah og Cabernet, og de bedste hører til Spaniens bedste -og mest kostbare- vine.