Piemonte
Hjemsted for bl.a. Barolo, Barbaresco, Barbera og Dolcetto.
Den store vin – magtfuld og tanninrig med stor bouquet af blomme, tobak, krydderier. Den kræver ofte 5-10 år eller mere på flaske, før den er drikkeklar og er bedst sammen med proteinrig mad. Barolo kan komme fra en af de 11 små kommuner: Barolo, La Morra, Monforte d’Alba, Serralunga d’Alba, Castiglione Falletto, Novello, Grinzane, Verduno, Diano d’Alba, Cherasco and Roddi.
Vinen har ikke nær så lang en vinhistorie som Barolo. Nebbiolodruerne blev før solgt til Baroloproducenter, og starten på områdets egen identitet regnes fra dannelsen af det første kooperativ i 1894. Reglerne for Barbaresco er, at vinen skal lagre 2 år; heraf et år i træ, hvor reglerne for en almindelig Barolo er, at den skal lagre i mindst 3 år + 2 måneder; heraf 18 måneder i beholdere af eg.
Skal man generalisere, går vinstilen for at være lidt blødere, mere saftig og med knapt så strenge tanniner som Barolo, men der er så stor variation mellem kvalitetsniveauer og domæner, at “kend din producent” er et lige så godt råd her, som andre steder.
Dette er den letteste vin lavet på Nebbiolo-druen. Den er mere elegant og feminin med finesse og kan drikkes ung pga. en kortere fadlagring, mens man venter på at Barbaresco og Barolo bliver klar. Loven tillader op til 15% andre lokale druer i vinen, men oftest laves den dog på 100% Nebbiolo, og de seriøse producenter anvender oftest druer fra deres Barolo-marker til vinen.
Regionen mellem de kolde alper og det varme Middelhav er præget af kolde vintre og varme tørre somre og – ikke mindst – den kendte efterårs morgentåge, der ligger som et tæppe i dalen hen over området. Den bliver brændt væk af solen i løbet af dagen og hjælper med modningen af Nebbiolodruen (ordet “nebbia” betyder tåge).
Nebbiolo er markant og har talent for lidt lysere rødvine med god syre og ofte faste tanniner. Vinfremstilling varierer, men dette er en sort, der klarer sig meget godt med forlængede macerationer efter gæring, nogle gange helt op til 60-70 dage.
Ligesom bourgognedruen Pinot Noir er Nebbiolo en utrolig kræsen drue at dyrke. Begge druer er forholdsvis lyse og kan derfor forveksles i farve, men det er den intense tanninstruktur, der er den væsentlige forskel på de to druer.
Netop tanninerne i Nebbiolo har bevirket, at de store Barolovine historisk har lagret i mange år, før de har været nogenlunde tilgængelige. De traditionelle producenter har typisk brugt store gamle fade, så vinen skulle bruge måske 10-20 år for at opnå en nogenlunde tilgængelig tanninstruktur. I dag går flere producenter efter at lave lækre, tidligere modne vine med kortere maceration og lagring i mindre, toastede barriques.
Vinene på Nebbiolo går bedst sammen med kraftig og proteinrig mad, og den passer særdeles godt til trøfler eller andre svampe. Prøv f.eks. til autentisk risotto eller braiseret okseskank, and eller svineskank.
Ost:
Nebbiolos aromaer af tjære og roser har brug for en funky, men ikke for overvældende ost. Ligesom kød skal du kigge efter en ost, der er cremet og fed, såsom burrata, parmigiano reggiano, ko-ost eller gedeost.