Du kommer ikke uden om egnsretten Choucroute, når du besøger det skønne Alsace i Frankrig.

Her er tale om en klassisk Alsacisk ret med smæk på fedme og syre. Vinkonsulent Michael Oxvang er smuttet i køkkenet for at komme tættere på retten og vinen, der kan matche.

Det er en tradition at bestille egnsretten Choucroute, når du besøger Alsace, og den perfekte kombination består af følgende elementer:

  • Fermenteret kål
    Selve rettens navn stammer fra ordet: ”sürkrüt”, der betyder surkål. Kålen – og skal det være helt rigtig bruges hvidkålen “Quintal d’Alsace”- skæres i fine strimler, hvorefter den fermenteres med salt i to uger til to måneder. Choucrouten kendetegnes ved sin let syrlige smag, hvide farve og en fast struktur.

  • Kød/charcuteri

    Kålen akkompagneres oftest af kød/charcuteri (f.eks pølser, bacon, flæsk og andre udskæringer), fisk og kartofler. Retten serves ofte samlet på et fad – kålen nederst og kødet ovenpå.

  • Et køligt glas vin – også fra Alsace
    Retten smager fantastisk sammen med en Riesling eller Sylvaner fra Alsace. Du skal gå med en vin med syre, der kan udligne syren fra kålen.

Video: Gå i køkkenet med vinkonsulent Michael Oxvang – smag Choucroute og Riesling

Vinmatch: Riesling Roche Calcaire 2018, Domaine Zind-Humbrecht

Røg, kridt og citrus i næsen følges af en saftig, intens og vedholdende smag med et lille syresmæk til sidst. En vin fra 44-årige vinstokke, der kan bide skeer med selv ret kraftige retter og vil folde sig mere og mere ud med tiden / i en karaffel som ung. 4,9 g. restsukker/l. mærkes ikke pga. høj syre: PH så lav som 3,0. Indice 1 (hør Michael fortælle om indice systemet i videoen).

“Roche Calcaire” kommer fra Zind-Humbrechts marker domineret af kalk, og det er da også jordbunden, der tegner vinens stil. Jorden optager solvarmen langsomt; druerne modner ret sent, og vinen er fyldig og solid med god syre og flot længde.
Find vinen her
Se udvalget fra Domaine Zind-Humbrecht

Bag om vingården: Domaine Zind Humbrecht

Domaine Zind-Humbrecht fra Alsace nyder et godt ry verden over og er kendt for sine sublime hvidvine med ekstrem høj standard og nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Siden 1976 har Erik Sørensen Vin haft en tæt samarbejde med domænet og “Master of wine” – Olivier Humbrecht. Det er med stor stolthed, at vi følger udviklingen i vinene, der år efter år høster anmeldernes ros verden over. Erik Sørensen Vin er eneimportør af Zind-Humbrechts vine i Danmark.

Læs mere om vingården

Alsace Rocks – i samarbejde med Vin d’Alsace. I april sætter vi ekstra fokus på Alsace og vores producenter: Zind-Humbrecht, Marc Kreydenweiss og Domaine Henry Fuchs. Se udvalget på www.eriksorensenvin.dk eller gå på opdagelse i vores butik.