Hvilken vin er din favorit for tiden?

Vinkonsulent Uwe Lassen, der har været i Erik Sørensen Vin siden 2017, er gået på opdagelse i sortimentet for at finde en vin, som han synes fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Valget er faldet på “forår på flaske” i form af Oak Valleys Sauvignon Blanc.

“Forår på flaske, solen presser sig igennem skyerne og folket valfarter til fortovscaféerne. Nu vil vi ikke vente længere, vi vil ud, nyde livet, smage på livet igen og det vil denne her knivskarpe Sauvignon Blanc dæleme også.

“Den er så frisk og sprød, at den knitrer på tænderne. Hyldeblomsten som en rigtig Sauvignon Blanc skal dufte af, lader sig heller ikke fornægte. Jeg bliver simpelthen i så sindssygt godt humør af denne vin. Skynd jer og køb den inden der er udsolgt. Nyd den på terrassen eller til friske asparges med håndpillede fjordrejer, mest af alt bare nyd den og solen vil automatisk skinne…og smilet på læben vil være stort.”

– lyder anbefalingen fra Uwe Lassen, der til daglig tager sig godt af Erik Sørensen Vins restaurantkunder, når de har brug for vin til vinkortet eller skal have kælderen fyldt op.

Om vingården Oak Valley – Med vinmarker i 500 meters højde over havets overflade er vingården kendt for sine “cool-climate” vine.

I Sydafrikas køligste vinregion – Elgin – finder du vingården Oak Valley. Med sine 30 hektar vinmarker i 500 meters højde over havets overflade er vingården kendt for sine “cool-climate” vine, der byder på stor elegance, friskhed og balance. Oak Valley blev introduceret i sortimentet hos Erik Sørensen Vin i 2018 og fandt hurtigt sin plads hos både kunder og anmeldere – selv hos de mere kræsne vindrikkere, der ikke normalt søger mod Sydafrika for at finde sine vine.

Sir Antonie Viljoen købte i 1898 den store ejendom, der senere skulle blive til Oak Valley, på en auktion for blot 40.000 kroner. Første ordre fra hans hånd blev dog ikke lagt i vinstokke, men derimod i 100 Ben Davis æbletræer, som gjorde Antonie til pioner som frugtavler i Elgin. Der skulle gå små 10 år før de første vinstokke blev plantet, men her blev til gengæld sat 50.000 små vinstokke i jorden på grunden. Her stod de smukt blandt Antonies mange yndlingstræer, som også var blevet plantet løbende – heriblandt egetræer…

Læs mere om vingården

Vil du vide mere om vinene fra Oak Valley eller Erik Sørensen Vins sortiment, så kontakt os på vin@eriksorensenvin.dk, tlf. +45 43 46 99 00. Kig forbi Erik Sørensen Vins butik eller gå på opdagelse på www.eriksorensenvin.dk