En tilbagevendende tradition er at nyde de skønne portvine fra Krohn, som Erik Sørensen Vin har haft i sortiment siden 1989. Portvin er indbegrebet af god stemning, og når vi skal til at hygge os med chokolade, knas og julebag frem mod jul, passer portvin ind som prikken over i’et.
Der findes i alt tre hovedtyper indenfor portvin. Der er de to mørke: Ruby og Tawny, og så findes der den elegante White Port. En Ruby, og her under også Vintage Port, har mere bær- og chokoladesmag, syre, kraft og, ikke mindst som ung, friskhed. En Tawny har mere finesse, karamel- og nøddesmag samt smag af dens lagring fra fadet.
Ruby til risalamande med kirsebærsovs
Vil du have et solidt frugttryk i glasset med smægtende sødme og en rensende bagkant af garvesyre, skal du gå efter en Ruby.
Vinanbefaling – Krohn Reserve Ruby, Wiese & Krohn
Blød og rund frugt med toner af chokolade, brombær confit, blommer, karamel og urter. Ud over at være risalamandens drøm, er den velegnet til blåskimmelost, mørk chokolade, brændte figner og nødder. Vinen er lagret længe nok til at bundfaldet er væk, men kort nok til at bevare en intenst bæragtig karakter.
Find vinen her
Vinanbefaling – 2009 Krohn Vintage Port, Wiese & Krohn
Har du lyst til at prøve portvin til andet end det søde køkken, så prøv en Vintage Port , som f.eks 2009 Krohn Vintage Port, Wiese & Krohn. Portvinen egner sig perfekt til mange oste: blåskimmeloste, brie og faste oste (dvs. lagrede faste oste af komælk). Hvis den er ung, bør du også give dig selv en “wow-oplevelse” ved at servere den (nedkølet til ca. 14-16 grader) til en rød peberbøf.
Find vinen her
Tawny til chokolade, knas og kager
Tawny er portvin, der er lagret på fad i flere år. Står der Colheita på etiketten efterfulgt af et årstal, er det en årgangs-tawny. Colheita skal lagre mindst syv år på store fade, og aftapningsåret skal stå på bagetiketten.
En Tawny er drikkeklar, når den er tappet hos producenten, hvilket typisk sker, når importøren bestiller vinen. Herefter udvikler den sig ikke videre.
Vinanbefaling – Krohn 10 years Tawny Port, Wiese & Krohn
10 års Tawny med stor kompleksitet og typisk aroma og smag af fadlagret port med masser af nødder og karamel. Krohn 10 års er en specialitet. I teorien skal en 10-årig i snit være lagret i 10 år, men faktisk er vinen en type, der skal smagsgodkendes af myndighederne før eksport. Krohn lagrer faktisk sin mindst 10 år.
Nydes kælderkold til desserter, gerne med chokolade, grillede hasselnødder. Også perfekt til oste som brie og camembert. Vinen bevarer sin rige bouquet og lange smag længe: 3-4 uger eller endnu længere ved opbevaring i køleskab.
White Port til apéritif eller dessert
Krohns fineste hvide Port, der er lavet i små mængder. Den har en smuk gylden-hvid farve. Aromaen er elegant med imødekommende duft af blomster og frugtagtige toner. Det er en lækker sød port, der samtidig er livlig. Fed og fyldig med en lang sødlig eftersmag af især honningnoter.
Vinanbefaling – Krohn Lágrima Fine White Port
Nydes kølig ved 6-10 grader som apéritif eller til desserter med æbler og crème eller ananas sherbet. Når først flasken er åbnet vil smagen udvikle sig, og den kan holde sig frisk en måned (i køleskabet). Druerne er Malvasia Fina, Viozinho, Rabigato, Esgana Cão og Gouveio.
Find vinen
Krohn er portvin i verdensklasse og har været leverandør til Erik Sørensen Vin siden 1989.
Krohn er nok det historisk set største kvalitetsaftryk, nordmænd har haft indenfor vin. Huset blev grundlagt i 1865 af nordmanden Theodor Wiese, der solgte klipfisk til portugiserne, og hans fætter Dankert Krohn, som han lokkede med til Porto. Wiese tog i 1875 tilbage til Norge og solgte portvinen, som Krohn producerede, til stadig flere nordeuropæiske markeder. Kort efter Krohns død i 1906 kom Edmundo Carneiro ind i firmaet og overtog i 30’erne alle aktier, så huset siden har været rent portugisisk i familiens eje, indtil Flatgate Partnership (Taylot, Croft, Fonseca) overtog i 2013. Krohn har været mest kendt for deres tawny vine i særklasse, men har lavet vintage port i små mængder siden 1927. Druerne til vintage vinene kommer nu fra den fremragende beliggende vingård “Quinta do Retiro Novo”, som huset erhvervede i 1989. Krohn er heldigvis stadig en selvstændig producent med sin egen identitet.
Se udvalget fra Krohn