1. Generelt
1.1 Denne politik om behandling af personoplysninger (“Persondatapolitik”) beskriver, hvorledes Erik Sørensen Vin A/S (“Erik Sørensen Vin”, “os”, “vores”, “vi”) indsamler og behandler oplysninger om dig.
1.2 Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via Erik Sørensen Vins hjemmeside, www.eriksorensenvin.dk (“Hjemmesiden”).
1.3 Erik Sørensen Vin er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til Erik Sørensen Vin kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.
2. Hvilke personoplysninger indsamler vi, til hvilke formål og retsgrundlaget for behandlingen
2.1 Når du besøger Hjemmesiden, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af Hjemmesiden, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på Hjemmesiden, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer.
2.1.1 Formålet er at optimere brugeroplevelsen og Hjemmesidens funktion, samt foretage målrettet markedsføring, herunder retargeting via Facebook og Google. Denne behandling af oplysninger er nødvendig for, at vi kan varetage vores interesser i at forbedre Hjemmesiden samt vise dig relevante tilbud.
2.1.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.
2.2 Når du køber et produkt eller kommunikerer med os på Hjemmesiden, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret, leveringsønsker, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestilling er foretaget.
2.2.1 Formålet er, at vi kan levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab. Ved køb indsamles IP-adressen med det formål og for at varetage vores interesse i, at kunne forhindre svig.
2.2.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.
2.3 Når du tilmelder dig til vores nyhedsbrev, indsamler vi oplysning om dit navn, e-mailadresse og postnummer.
2.3.1 Formålet er at varetage vores interesse i at kunne levere nyhedsbreve til dig. Postnummeret bruger vi til at vurdere, om det er relevant at skrive til dig om vores fysiske butikker.
2.3.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.
3. Modtagere af personoplysninger
3.1 Oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker videregives til Vingaloppen, Danske Fragtmænd eller en anden transportør, der forestår leveringen af de købte varer til dig.
3.2 Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift og forbedringer af Hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlig for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.
3.3 To af disse databehandlere, Google Analytics v/Google LLC. Og Facebook Inc. er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.
3.3.1 kopi af Google LLC’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt000000001L5AAI
3.3.2 kopi af Facebook Inc.’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt0000000GnywAAC&status=Active.
4. Dine rettigheder:
4.1 Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.
4.2 Indsigtsretten
4.2.1 Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.
4.2.2 Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til kundeservice@eriksorensenvin.dk. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
4.3 Retten til berigtigelse
4.3.1 Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.
4.4 Retten til sletning
4.4.1 I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.
4.5 Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
4.5.1 Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.
4.6 Retten til dataportabilitet
4.6.1 Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse op-lysninger til en anden dataansvarlig.
4.7 Retten til indsigelse
4.7.1 Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.
4.7.2 Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser jfr. pkt. 2.1 og 2.3.
4.8 Retten til at tilbagekalde samtykke
4.8.1 Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger.
4.9 Retten til at klage
4.9.1 Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.
5. Sletning af persondata:
5.1 Oplysninger indsamlet om din brug af Hjemmesiden jfr. pkt. 2.1. slettes senest, når du ikke har gjort brug af Hjemmesiden i 1 år.
5.2 Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev slettes, når dit samtykke til nyhedsbrev trækkes tilbage, medmindre vi har et andet grundlag for behandling af oplysningerne.
5.3 Oplysninger indsamlet i forbindelse med køb du har gennemført på Hjemmesiden jfr. pkt. 2.2 vil som udgangspunkt blive slettet 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori du har foretaget dit køb. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.
6. Sikkerhed:
6.1 Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.
6.2 Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.
7. Kontaktoplysninger:
7.1 Erik Sørensen Vin A/S er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via Hjemmesiden.
7.2 Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt.4, kan du kontakte:
Erik Sørensen Vin A/S
Fredensborg Kongevej 57
2980 Kokkedal
Tlf. nr.: 43 46 99 00
E-mail: kundeservice@eriksorensenvin.dk
8. Ændringer i persondatapolitikken:
8.1 Såfremt vi foretager ændringer i Persondatapolitikken, vil du blive orienteret om dette ved dit næste besøg på Hjemmesiden.
8.2 Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsmail, vil du blive orienteret om ændringerne i politikken ved udsendelse af information til din registrerede e-mailadresse.
9. Versioner:
9.1 Dette er version 1 af Erik Sørensen Vins persondatapolitik dateret den 23. maj 2018.
Cookies:
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde kan brugeren genkendes, fx på et websted, ved næste besøg.
Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, fx brugernavn til login på et website. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer.
Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes ”session cookies” – de holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på netbutikken. ”Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren.
Den anden type cookie kaldes ”permanent cookie”, og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En ”permanent cookie” er med til, at vores server kan genkende din computer næste gang, du logger ind på vores website.
På www.eriksorensenvin.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”.
Logstatistik:
Logstatistik bruges på www.eriksorensenvin.dk og betyder, at et statistiksystem (Google Analytics) opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende websitet har haft, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. På www.eriksorensenvin.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.
Dine personlige oplysninger:
For at du kan handle på www.eriksorensenvin.dk, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Erik Sørensen Vin A/S, og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Fem år er et krav i bogføringsloven. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Direktøren og administrative medarbejdere i Erik Sørensen Vin A/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på www.eriksorensenvin.dk er IT-chef Henrik F. Jensen.
Vi transmitterer og opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til www.eriksorensenvin.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos www.eriksorensenvin.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Erik Sørensen Vin A/S via e-mail kundeservice@eriksorensenvin.dk