Mange vingårde rundt om i verden forsøger at efterligne stilen fra Bourgogne. De fantastiske vine fra Bourgogne er et resultat af det unikke terroir og vinmagerens evner til at fortolke dette i mark og kælder. Der skelnes helt ned til den specifikke mark og forskellene markerne imellem, og det er få steder, hvor få meter kan resultere i så store forskelle i både pris og kvalitet som her.
Bourgogne er så unikt, at UNESCOs World Heritage har anerkendt Bourgognes "Climats”. Ordet dækker over præcist afgrænsede parceller med særlige geologiske og klimatiske forhold. Dette patchwork af “climats” danner baggrund for appellationerne “Régionale, Village, Premier Cru og Grand Cru” og for navnene til de mange verdenskendte vine.
Pierre-Vincent Girardin sprang, blot 21 år gammel, ud som selvstændig vinmager med en bemærkelsesværdig og udtryksfuld kollektion i 2017-årgangen. Hans […]