Prøv denne skønne sommerforret med et køligt glas Chablis. Tiradito minder om ceviche, men her bliver fisken ikke tilberedt af syren. Den grønne tigermælk hældes først over lige inden servering, så fisken bevarer sin silkebløde tekstur.

 – lavet i samarbejde med @brinksby på Instagram.

Tag et smugkig i videoen med @brinksby – hent opskriften og læs mere om vinmatchet.

Ingredienser (1 pers.)

100 gr. sashimi-kvalitet sandart

Grøn tigermælk
Saft fra 3 lime
25-30 ml. ekstra jomfruolivenolie
En halv skrællet agurk
En halv stang bladselleri
Et kvart skalotteløg
8-10 purløgsstrå
3-4 kviste dild
Flagesalt

Topping
5 cm. agurk
1 spsk. ristet boghvede
Dildtoppe
Fintrevet limeskal

Sådan gør du

Rist boghveden på en pande i lidt olie, til den er gylden og sprød.

Blend alle ingredienserne til den grønne tigermælk helt glatte, og si den gennem en finmasket sigte. Smag til og stil den på køl. Den skal være dejlig sur og nive lidt.

Skræl agurken, fjern kernerne og skær den i helt små tern.

Pres sandart i en tortillapresse eller skær den helt tyndt.

Anret fisken på en kold tallerken, fordel agurketernene hen over midten, drys med boghvede og dild, og hæld den iskolde grønne tigermælk over lige inden servering. Afslut med fintrevet limeskal og olivenolie.

VINMATCH

2023 Chablis Les Pargues, Domaine Servin

Servér Chablis Les Pargues fra Servin til retten. Chablis er lavet på Chardonnay-druen, og den kølige stil, høje syre og kalkede mineralitet gør den til et oplagt match til rå fisk og frisk citrus. Det er en af de vinpairings, hvor det hele sidder lige i skabet. Utrolig vellavet og mineralsk Chablis og en flot repræsentant for appellationen. Næsen domineres af det mineralske element, som Chablis er så kendt for, kombineret med elegante noter af hvide og citrus frugter. Smagen er frisk, ren, mineralsk og meget afbalanceret. Citrusaromaerne bliver hængende i den lange mineralske eftersmag.

Køb 2023 Chablis Les Pargues, Domaine Servin
Se udvalget fra Domaine Servin

Vil du vide mere om Domaine Servin? Gå på opdagelse på www.eriksorensenvin.dk eller kontakt din vinkonsulent på vin@eriksorensenvin.dk / tlf. 43469900. Følg @eriksorensenvin på Instagram for flere mad-og vinmatch.