This website requires JavaScript.

Ugni Blanc

Et fransk alias for Trebbiano , Italiens mest udbredte, og formentlig Verdens næstmest plantede druesort efter Spaniens Airén . Druen fås i flere varianter, som alle har højt udbytte og høj syre til fælles. Ved lavt udbytte kan vinen være diskret, frisk og sprød, men desværre får druen i reglen lov at yde 150-200 hl eller mere pr hektar . Druen indgår i næsten alle hvidvine fra Italien , fra Soave i nord til Abruzzi mv i syd. Druen er desuden standard til al brandy fra Italien, som den er det i Frankrig -i Cognac under pseudonymet St. Émilion! I Frankrig gror den også i Languedoc , Roussillon , Rhône og Provence . Med sit store udbytte laves der nok mere vin af Trebbiano / Ugni Blanc end nogen anden drue i Verden…

Relaterede produkter

Frankrig

Vaudon, Pineau des Charentes Blanc

Frankrig

Bas-Armagnac VS, Castelfort, Nogaro