Frankrig
Gå tilbage
Producent
Domaine la Barroche
Gå tilbage
Producent fra Rhône, Frankrig
Om Domaine la Barroche
Domaine la Barroche er en superstjerne i Châteauneuf-du-Pape. Domænet har været en del af Châteauneu-du-Pape siden 1700-tallet, men det er med den nye generation med Julien Barrot og søster Laetitia ved roret siden starten af 00’erne, at domænet har gjort sig særligt bemærket. De ejer mindre end 15 hektar vinstokke fordelt over en række forskellige terroirs i hhv. den nordlige og nordøstlige del af appellationen, men det er meget gamle vinstokke med forskellige druesorter, som vokser på varierende jordbund. Kombineret med familiens ekspertise giver de vinene den karakter, der har gjort domænet kendt.
Domænet blev grundlagt i 1703, da Alexandre Barrot købte den første jord, der omfatter det nuværende domæne, og lige siden er huset gået i arv fra far til søn. Siden starten af 00’erne har søskendeparret Julien & Laetitia Barrot stået for domænet. De er dybt engagerede i domænet og lokalområet.
Julien tilhører den nye, dybt engagerede og involverede generation af vinmagere, som er meget fordomsfri til trods for respekten for terroir og traditioner knyttet til vingården. Julien har bl.a. udpeget de specifikke kvaliteter ved hver parcel, hvilket har ført til skabelsen af forskellige cuvéer med hver deres egen individuelle karakter: Julien Barrot, Pure, Fiancée og Liberty. Juliens ihærdige arbejde har resulteret i, at husets Châteauneuf-du-Pape Pure, der kun laves i begrænsede mængder og i særlige årgange, har opnået de magiske 100 point af Robert Parker to gange (hhv. årgang 2005 og 2010).
Barroche anvender flere druesorter, som Grenache, Mourvèdre, Syrah, Cinsault, Clairette Blanche og Vaccarèse, men de dyrker også et par gamle, sjældne sorter som Terret Noir og Clairette Rose. Grenache er dog ”kongen” – den vigtigste druesort – der får det hele til at spille elegant sammen. De fleste af Grenache-vinstokkene er fra begyndelsen af det 19. århundrede, dvs. over 100 år gamle.
Jorden på Barroche’ parceller er atypisk for Châteauneuf-du-Pape, da næsten 80% har et lag af sandet muldjord, der ligger oven på et dybere lag af kalksten. Området er ellers generelt kendt for deres terroir af rullesten. Resten af domænets jord består af rødt ler, rullesten og rød sandsten. De forskellige terroirs giver dybde og subtilitet til husets vine og tillader, at de forskellige druesorter kan udtrykke sig forskelligt og afspejle det unikke fra hver parcel. Domænet er kendt for komplekse og homogene vine, overdådige og velafbalancerede med et friskt, elegant, fløjlsagtigt og blomstrede udtryk.
Huset anvender ikke kemiske ukrudtsmidler, og de praktiserer omhyggelig udtynding af vinstokkene for at kontrollere udbyttet. Høsten foregår i hånden og varer næsten en måned fra den tidligste til den seneste modning. I 2015 byggede huset en ny vinkælder ind i bjergsiden, og det giver dem mulighed for at vinificere hver parcel separat og flytte druer og most rundt via tyngdekraft.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine La Barroche siden 2024.
Produkter fra Domaine la Barroche
Frankrig
2022 Fiancée, Châteauneuf-du-Pape, Domaine La Barroche
Jeb Dunnuck | 93 / 100 |
700,00 kr. | Tilbudpris |
930,00 kr. | Normalpris |
Frankrig
2022 Julien Barrot, Châteauneuf-du-Pape, Domaine La Barroche
Jeb Dunnuck | 94 / 100 |
395,00 kr. | Tilbudpris |
530,00 kr. | Normalpris |