Den mindre familieejendom ligger i Neive nordøst for Alba i Piemonte, med udsigt til Barbaresco’s bytårn i det fjerne. “Fratelli”/brødre i navnet (Azienda Agricola F.lli ) skyldes den nuværende ejer Renato’s far og onkel, der solgte druer og vin på dunke på markedspladsen i 1960’erne.
I dag driver Renato vingården med sin hustru og to døtre, Claudia og Silvia., og Renato har totalt ændret standarderne på ejendommen: Han var en af de første i området til at udtynde druer i markerne så kraftigt, at naboer syntes, han var skør. Han har fuldt fokus på terroir: De lokale jordbundsforholds samspil med druen. Det omhyggelige markarbejde er basis for kvaliteten; der høstes i hånden i mindre plastkasser, så druerne ikke trykkes itu, og der praktiseres minimum-intervention i kælderen, hvor der kun bruges naturgær. Metoderne er i praksis økologiske men uden certificering. I næsten 30 år var Cigliuti den eneste vingård i området, der lod sine Serraboella druer gære separat, og Cru’ens navn blev nærmest synonymt med vingården. Serraboella er den mest berømte cru i det sydlige Neive. Det er en lang bakke med vestlig orientering, der forsigtigt bøjer mod syd og bliver stejlere. Cigliuti har de bedste placeringer på de stejle skråninger af Serraboella. Nebbiolo og Dolcetto-druerne er plantet mod sydvest i det område, hvor jorden er kalksten og som er mest udsat for solens stråler. Barberadruerne vokser mod sydøst, hvor jorden er silt og ler.
“For us producing wine means telling the story of our family and our local area. Our inspiration is our family’s old-fashioned approach, which we carry on with all our passion, using only the grapes we grow ourselves in accordance with methods and principles of the highest quality.” – Siger Renato.
Renato var længe i tvivl om hvorvidt døtrene ville gå ind i dette “mandearbejde”, som han så det i sine yngre år, men de deltager nu fuldt i driften og det især i vinmarkerne, da det i følge kvinderne specielt er her livet til store vine med deres individuelle personligheder begynder.
Vingårdens metoder er i praksis økologiske men uden certificering. Da de er en lille vingård, er det for dyrt for dem – ikke kun – at søge om certificering men også at skulle vedligeholde den med de krav, det kræver.
Vingården har en rød stjerne i den anerkendte italienske vinguide Gamero Rosso, hvilket betyder, at de har fået den maksimale karakter, 3 røde glas, 10 gange.
Huset fremstiller Barbera, Barbaresco og Nebbiole Langhe og er meget anerkendt internationalt. Blandt andet har huset fået følgende udtalelser:
Bruce Sanderson/WineSpectator: “The wines are beautiful and expressive.”
Antonio Galloni, Vinous Media: “If there is an estate in Barbaresco that deserves more attention, it is without question Cigliuti.” … “Cigliuti is arguably the most under the radar estate in Barbaresco when it comes to looking at the wines and comparing quality with visibility in the market… Silvia and Claudia [Cigliuti] continue to turn out absolutely gorgeous wines.” Erik Sørensen Vin har arbejdet med Cigliuti siden 2018.