Der er høje forventninger til årgang 2022 fra Domaine Chavy-Chouet i Bourgogne, hvor de gunstige vejrforhold har fremmet en optimal modning af druerne og udviklingen af deres smagsprofil. Årgangen fremviser da også de karakteristiske træk ved Domaine Chavy-Chouets vine: ren frugtsmag, kompleksitet og en elegant afstemt struktur.

Forårsbesøg hos Chavy-Chouet i Bourgogne

I foråret besøgte vi og en række gode kunder Domaine Chavy-Chouet, der ligger i hjertet af Bourgogne. Vi blev ført igennem domænets marker, vinkælder og vine af vinmager Romaric Chavy, der siden 2014 har stået i spidsen for domænet, der består af 15 ha. spredt over 14 appellationer. Med sin erfaring fra 6 år på vinskole og derefter vindyrkning fra 4 verdensdele fremstiller Romaric vine med en blanding af præcision, tradition og innovation.

Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden gennem 7 generationer. Chavy familien fra fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard. Dette domæne kendetegnes af en lidenskabelig hengivenhed, ydmyghed og en urokkelig dedikation til de enestående vine fra Bourgogne.

En regel som vingården aldrig fraviger, er princippet om, at der ikke findes genveje, når man frembringer en stor vin.

Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d’Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.

Se vinene fra Domaine Chavy-Chouet 

Rene, elegante og mineralrige vine med friskhed og balance

Romaric’s vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromisløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Resultatet af deres indsats er vine, der ærer og afspejler deres respektive appellationer.

Se vinene fra Domaine Chavy-Chouet 

De hvide vine byder på renhed, elegance, mineralitet, friskhed og balance. De røde vine byder på struktur, finesse, frugtighed og kraft.

 

2022 Bourgogne Blanc les Femelottes, Domaine Chavy-Chouet

VINANBEFALING l 2022 Bourgogne Blanc les Femelottes, Domaine Chavy-Chouet

Frugtrig men samtidigt fokuseret og ret stringent vin i denne eleganceprægede årgang. Middelfyldig med fin rygrad af sprød syre. Lyse frugter som friskt krydret æble, citrus, lys fersken og pære. Fin mineralitet i en eftersmag med god længde. Kan utvivlsomt udvikle sig videre i nogle år. Druerne kommer fra en 3 ha. village-parcel ved siden af Puligny-Montrachet by, hvor 40-årige vinstokke vokser i ler og sand. Vinen er lagret 10 mdr. i egefad, 10% nye fade.

Find vinen her

VINANBEFALING l 2022 Bourgogne Rouge La Taupe, Domaine Chavy-Chouet

Saftig og åben med seriøs, tæt frugt, hvor luft og et stort glas fremkalder jordbær, stikkelsbær, kandiserede kirsebær, krydderurter og en tone af fugtig jord. Fast bygget, men tanninerne er afrundede og den frugtnære saftighed holder hele vejen. En muldvarp (Taupe) der vil tåle dagens lys i op til et årti. Druerne kommer fra en mark med 70-årige vinstokke i lerjord, som grænser op til Chateau de Pommard. Druerne er afstilket 100% og mosten gæret med let remontage / overpumpning. Vinen er lagret 12 mdr. i egefade; 20% nye.

Find vinen her

2022 Puligny-Montrachet les Enseignères, Domaine Chavy-Chouet

VINANBEFALING l 2022 Puligny-Montrachet les Enseignères, Domaine Chavy-Chouet

Vinen lever fint op til markens ry for at levere ret dybe, kødfulde vine. Lidt mere eksotisk frugtstil end fra de højtliggende marker: hvid fersken og pære med en snert af mandel, toastbrød og vanilje. Sprød mineralitet og en velafstemt, men ikke dominerende syre giver god balance. Kan nydes ret ung men snildt udvikle sig videre i mindst et årti.

Puligny-Montrachet er den midterste af de tre kommuner i Côte de Beaune, der ligger efter hinanden og til sammen har det bedste ry for hvidvin af højeste kvalitet i Bourgogne. Den ligger på nordsiden af Saint-Aubin dalens udmunding og har en perlerække af fire Grand Cru og 17 Premier Cru marker. 210 ha producerer hvidvin; heraf ca. halvdelen 1.Cru. Hertil kommer Grand Cru markerne, hvoraf de to er delt mellem Puligny- og Chassagne-Montrachet.

Find vinen her
Se vinene fra Domaine Chavy-Chouet 

Vil du vide mere om vinene fra Domaine Chavy-Chouet. Gå på opdagelse på www.eriksorensenvin.dk eller kontakt din vinkonsulent på vin@eriksorensenvin.dk / tlf. 43469900. Du kan også kigge forbi Erik Sørensen Vins butik, hvor vi altid byder på et glas vin.