Når efteråret melder sin ankomst, er der noget særligt tilfredsstillende ved retter, der både er nemme at lave og virkelig føles som comfort food. Chicken Pot Pie er præcis sådan en ret: Et cremet fyld med saftig kylling, grøntsager, timian, Dijon og citron, toppet med sprød, gylden butterdej.
Og til sådan en omgang comfort food skal der selvfølgelig et godt glas Bliss Chardonnay i glasset.
– lavet i samarbejde med @brinksby på Instagram.
Ingredienser (4 personer)
700–800 gr. kyllingebryst, lår eller overlår
1 løg
2 gulerødder
2 stængler bladselleri
2 fed hvidløg
2–3 kviste frisk timian
2 laurbærblade
1 dl. tør hvidvin
40 gr. smør
40 gr. hvedemel
5 dl. god kyllingefond
1,5 dl sødmælk
2 tsk. Dijon-sennep
1 håndfuld parmesan
Saften fra ½ citron
150 gr. frosne ærter
1 rulle butterdej
1 æggeblomme til pensling
Olivenolie
Salt og friskkværnet peber
….nu er du klar til at komme i gang i køkkenet med butterdej og velsmagende fyld.
Sådan gør du
1. Kog kyllingen forsigtigt, til den netop er gennemtilberedt. Lad den køle lidt af og trevl den i grove stykker.
2. Hak løg, gulerødder og bladselleri fint. Steg dem med laurbærblade og timian i lidt olie og smør ved middel varme, til de er bløde. Tilsæt hvidløg og steg videre et minuts tid.
3. Hæld hvidvin på og lad den koge godt ind.
4. Tilsæt mel og rør det godt sammen med grøntsagerne og lad melet stege med et minuts tid.
5. Tilsæt kyllingefond lidt ad gangen under omrøring. Lad saucen koge ind, inden sødmælken kommes på. Lad den simre til den er tyk og cremet.
…og så er det blevet tid til at smage det hele godt til.
6. Smag til med dijon, citron, parmesan, salt og friskkværnet peber. Vend den trevlede kylling og ærterne i til sidst.
7. Hæld fyldet i et ovnfast fad eller en stor pande. Læg butterdej over i firkanter som i videoen og pensl med en æggeblomme. Slut med flagesalt og lidt timian.
8. Bag ved 200 grader varmluft ovn i ca. 12-15 minutter, til butterdejen er hævet, sprød og godt gylden.
Lad den stå i 5–10 min. inden du går i gang – selvom det næsten er umuligt at vente. Så er det ellers bare at bryde igennem den sprøde butterdej og gå direkte efter det cremede fyld.
…læs mere om vinmatchet fra Bliss Family Vineyards herunder.
Til Chicken Pot Pie drikker jeg Bliss Chardonnay – en amerikansk Chardonnay fra Mendocino County i Californien. Den cremede sauce og butterdejen får modspil af vinens syre, mens frugten og de let ristede fadnoter spiller sammen med kyllingen og rettens fyldige smag.
2023 Chardonnay, Bliss Family Vineyards, Mendocino, Californien, USA
Bliss Chardonnay kommer fra de originale Bliss marker plus egne marker i Feliz Creek. En vin i den klassiske californiske Chardonnay-stil med duft af nektarin og melon – og en fyldig smagsprofil, hvor grønt æble, kiwi og lidt tørret abrikos krydres af et velsmagende strejf af vanilje og fadtoner. Eftersmagen er velafbalanceret med en god syre samt vedvarende noter af tropiske frugter og moden kiwi. Det er netop kombinationen, der gør den oplagt til Chicken Pot Pie.

Bliss Family Vineyards – en californisk familiehistorie
Bliss begyndte med Irv Bliss, der var farmer i Sonoma først i 1930-erne og drømte om at få en vingård nordpå i Mendocino, som han mente mest velegnet til vindyrkning. I 1943 kom muligheden, da en 180 hkt. vingård, han tidligere havde set længselsfuldt på, kom til salg.
Efter 35 års hårdt arbejde overtog hans svigersøn Leonardo Brutocao i slutningen af 70-erne. Han udgav den første vin under eget navn i 1980. I 1991 blev et helt nyt vineri bygget, og hans tre sønner indgik i driften og specialiserede sig i hhv. markarbejde, vinifikation og afsætning. Hoss Milone, der er 4.-generations vinmager i Mendocino, stødte til i 2009. Der laves to serier vine: En med det originale navn Bliss og de allerbedste som Brutocao.
Mendocino County ligger ved den nordlige del af Californiens kyst, nord for Sonoma og ca. 160 km. fra San Francisco. Området har et meget varieret terræn, både i højde og retning til solen, og er kendt for at have en af de største døgntemperaturforskelle af alle vinområder i Californien, hvilket fremmer frisk syre og aromaudvikling i vinene. Især den kystnære halvdel, hvor ejendommen ligger, er præget af de kølige aftentåger fra havet, der driver ind langs Navaro flodens løb. (Fænomenet kendes af mange fra billeder af Golden Gate Bridge).
Der er en stærk tradition for naturlig dyrkning. F.eks blev Mendocino i 2004 det første County i USA, som forbød GMO-afgrøder / genmodificerede organismer i landbrug og vindyrkning. Pga. klimaet sammenlignes vinene ofte mere med de nordligere fra Oregon og Washington State end med det øvrige Californien. Efter grundige undersøgelser langs vestkysten valgte champagnehuset Roederer at købe jord netop her til deres mousserende vin.
De utroligt mange variationer i jordbund, højdeforhold og soleksponeringer gør, at der er en stor variation af druesorter, da man har sjældent gode muligheder for at vælge en placering, der netop tilgodeser den enkelte sort.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Bliss siden 2018.









