Internationale kendte druer som Pinot Noir (Spätburgunder), Chardonnay, Pinot Gris (Grauburgunder) og Pinot Blanc (Weissburgunder) er på fremmarch i Tyskland, og vinene er tørre for at kunne matche den generelle internationale konkurrence.

Tysk vin stormer frem! Tyskland har historisk været mest kendt for Riesling men har gennem de sidste 20 år gennemgået en udvikling, hvor vintyper med andre internationale kendte druer, som Pinot Noir (Spätburgunder), Chardonnay, Pinot Gris (Grauburgunder) og Pinot Blanc (Weissburgunder), er kommet i spil for at kunne matche den generelle internationale konkurrence.

De unge vil bevise noget

Blandt den unge generation af tyske vinmagere er der et stigende ønske om at lave egen vin med fokus på terroir og kvalitet i stedet for at levere druer til masseproducenter. Weingut Rings fra Pfalz, Weingut Landerer fra Baden og Weingut Gysler fra Rheinhessen er perfekte eksempler på tyske vingårde, som imødekommer den stigende efterspørgsel efter velsmagende tørre tyske hvidvine og som samtidig tilbyder seriøse alternativer til Bourgognevine, der har været kraftigt udfordret både mht. stigende priser og ikke mindst et reduceret antal af flasker produceret de sidste par år pga. små høstår.

Kombineret med en generelt stigende efterspørgsel på kvalitetsvin på verdensplan, tilbyder Tyskland en flot og bred vifte af ret så forskellige vine til attraktive priser og gode alternativer til de klassiske “Bourgogne typer”.

 

Weingut Rings, Pfalz

Hos Weingut Rings i Pfalz er det de 2 brødre, Steffen og Andreas, der har specialiseret sig i især Spätburgunder (Pinot Noir) samt Riesling. Rings er certificeret økologisk for at kunne skabe vine, som helt naturligt og ærligt afspejler, hvor de kommer fra. Stilen er udpræget tørre vine.

“One of the rising stars in Germany”

I december 2023 udtalte Parker om Weingut Rings: “Weingut Rings, one of the rising stars in Germany in recent years, cultivates 39 hectares of vines plus one hectare of young plantings, which were finally certified organic in 2017, but they have been working organically since 2008. The estate’s own compost is located in the neighboring village.

The estate is located near the cemetery in the middle of the secluded but warm Freinsheim vineyards, which are particularly suited for red wine varieties. The winery is a modern and functional, extremely spacious gem that has made the wines of the last three years even clearer and finer. Riesling and Pinot Noir in particular, the two hobbyhorses of the Steffen and Andreas Rings brothers’ business with 70% of the vineyard area, are impressive here and are among the best wines in the Palatinate and also in Germany.”

Pfalz ligger i Tyskland i forlængelse af Alsace (i Frankrig), og det er Tysklands varmeste og mest solrige vinregion, hvor Spätburgunder trives rigtig godt. Vine fra Pfalz har i den grad en klasse, stil og finesse, som vækker opmærksomhed.

Læs mere om Weingut Rings

Se alle vine fra Rings

 

Weingut Landerer, Baden

Vingården drives af den unge Johannes Landerer, der er ved at konvertere produktionen til økologisk landbrug med forventet certificering i midten af 2020’erne. Vingården arbejder konsekvent på at sikre, at det unikke ved en årgang, jorden, mikroklimaet og lokaliteternes fine nuancer kan smages i vinen. Vingården udtrykker deres filosofi omkring dette gennem et citat fra den franske forfatter S.G. Colette, der i 1876 sagde:
“I planteriget er det alene gennem vin muligt for os at forstå, hvordan jord smager.” Vinene er hovedsageligt lavet på store kendte druer som Pinot Noir (Spätburgunder), Chardonnay, Pinot Blanc (Weissburgunder) og Sauvignon Blanc.

“Johannes Landerer er en stjerne på vej op i Baden”

Vingården er endnu ikke så kendt i udlandet men får stor anerkendelse for sine vine. I 2023 havde vinguiden, Der Feinschmecker, Weingut Landerer med på guidens 2023-liste over de bedste vingårde i Tyskland.

Johannes Landerer er en stjerne på vej op i Baden.” – skriver vinguiden Der Feinschmecker. “Vinene – både hvide og røde – er fantastiske… Pinot Noir endnu mere overbevisende. Selv den simple Gutswein [Pinot Noir] er usædvanlig charmerende, Pinot Noir Schwarze Erde elegant og ren, Eichberg – kompleks og aromatisk dyb – en stor Kaiserstuhl.”

Weingut Landerer ligger i Kaiserstuhl: Et meget karakteristisk, vulkansk område i den centrale del af Tysklands sydvestligste- og luneste vinområde, Baden, der ligger langs Rhinen lige øst for Alsace i Frankrig.

Læs mere om Weingut Landerer og se vinene

 

Weingut Gysler, Rheinhessen

Streben nach weniger” – søgen mod minimal indgriben – er Alexander Gyslers motto i arbejdet. Alexander Gysler var allerede fascineret af minimalistisk vinifikation og størst muligt jordbundsaftryk i vinene, da han overtog vingården i 1999, og han blev certificeret biodynamisk (Demeter) i 2004.

Alle druer håndhøstes og spontangæres med naturlig gær. Brugen af svovl er det absolut minimale for vinenes holdbarhed. Næsten alle vine er helt tørre. Som ekstra bonus er vinene veganske.

Udviklingen af ​​Alexander Gyslers vine har været fremragende de seneste år– skriver Magasinet Weinguide Deutschland i deres 2024 udgave og giver vingården 3 stjerner.

Rheinhessen er den arealmæssigt største af Tysklands 13 vinregioner. Den har Rhinen på nord- og østsiden og flankeres af Rheingau mod nord, Rheinpfalz mod syd og Nahe mod vest. Der er ca. 27000 ha. vinmarker, mest på blide, bølgende bakker med særdeles varierede jordbundstyper.

Læs mere og Weingut Gysler og se vinene

Vil du vide mere om tysk vin? Kontakt din vinkonsulent fra Erik Sørensen Vin på vin@eriksorensenvin.dk, tlf. +45 43 46 99 00 eller tilmeld dig nyhedsbrevet på www.eriksorensenvin.dk