Det er med stor glæde, at vi inviterer til en eksklusiv aften, hvor vinmager Brian Nygaard præsenterer sine nye vine fra Oceanic i Californien. Vi er superstolte over at være med i dette projekt. Brian er en fantastisk vinmager, og han har lejet nogle af de bedste Pinot Noir marker i Californien, hvilket der er kommet to vine ud af, og d. 6. maj launcher han vinene i Danmark i samarbejde med Erik Sørensen Vin.
Tid
Tirsdag d. 6. maj 202 kl. 18.00 - 21.00
Sted
Restaurant Møntergade
Møntergade 19 - indgang fra Sjæleboderne 4
1120 København K
Vi byder på et glas Champagne, lette snacks samt risotto med braiserede svinekæber og skal smage Brians to Pinot Noir-baserede vine:
2023 Charles Heintz Vineyard
2023 Guntley Road Vineyard “Deep End”
Vi åbner op for salget af de to vine, som findes i begrænsede mængder. Brian Nygaard vin samtidig fortælle om sin vinøse rejse og historien bag sine to Pinot Noir-baserede vine.
Brian Nygaard er en dansk iværksætter, skribent og vinmager. Han har blandt andet arbejdet som pressechef for flere professionelle cykelhold og som journalist for Weekendavisen. Sideløbende har han i mange år interesseret sig for vin og har boet i både Toscana og i Californien, hvor han har været General Manager hos Stuhlmuller Vineyards.
I Sonoma opbyggede Brian en nær relation til Charlie Heintz og endte med at indgå en langvarig frugtkontrakt med ham og startede med den Oceanic-projektet. Med dette projekt fokuserer han udelukkende på at skabe vine fra marker og sites, der ligger inden for koldklimabæltet i NordCalifornien, hvilket for Brian betyder Sonoma Coast og Anderson Valley i Mendocino. Frugt fra Charles Heintz’ marker står også bag legendariske vine fra bl.a. Littorai, Ceritas og Williams-Selyem. De tre producenter får stadigvæk frugt fra Charlies marker. Det samme gør huse som Marine Layer, Dumol, Radio-Coteau, Reeve og Ultramarine.
2023 Oceanic Charles Heintz Vineyard Sonoma Coast Pinot Noir er den første vin, som projektet frigiver i samarbejde med Erik Sørensen Vin.