Portvin med en balance, mange holder af: Gammel nok til at have spændende smagsnuancer men stadig med fyldig frugt og en pris, hvor de fleste kan være med. Her er hindbær, tørret abrikos, blommer, kanel og hasselnød pakket ind i kandis og flødekaramel. Fin til julens chokolade og knas, aromatiske oste, nødder og søde desserter som brændte figner.
Krohn er nok det historisk set største kvalitetsaftryk, nordmænd har haft indenfor vin. Huset blev grundlagt i 1865 af Theodor Wiese, der havde solgt klipfisk til portugiserne, og hans fætter Dankert Krohn, som han lokkede med til Porto. Wiese tog i 1875 tilbage til Norge og solgte portvinen, Krohn producerede, til stadig flere nordeuropæiske markeder. Kort efter Krohns død i 1906 kom Edmundo Carneiro ind i firmaet og overtog i 30'erne alle aktier, så huset siden har været rent portugisisk i familiens eje, indtil Flatgate Partnership (Taylot, Croft, Fonseca) overtog i 2013.
Krohn har været mest kendt for deres Tawny vine i særklasse, men har lavet Vintage Port i små mængder siden 1927. Druerne til Vintage vinene kommer nu fra den fremragende beliggende vingård "Quinta do Retiro Novo", som huset erhvervede i 1989. Krohn er heldigvis, som de øvrige Flatgate-huse, stadig en selvstændig producent med sin egen identitet.
Colheita er en Tawny-type, altså lagret i flere år på store fade, så vinen efterhånden bliver lysere og mindre bæragtig med stigende delikatesse. Colheita er fra ét høstår, som navnet betyder, og har derfor årets grundkarakter, fx. frugttryk, syrestil og garvesyreniveau. Som ved al portvin er gæringen stoppet med betydelig sødme tilbage i mosten ved at tilsætte druesprit, som stopper gærcellernes omdannelse af sukker til alkohol.
Colheita skal lagre mindst syv år inden tapningen, og tapningsåret skal stå på bagetiketten. Modsat Vintage Port udvikler den sig ikke videre, når den er tappet, men kan holde kvaliteten i uåbnet flaske i adskillige år. Da vinen har haft iltkontakt i fadene, holder den ret længe, når flasken er åbnet; længst hvis den opbevares i køleskab og længst for ikke meget gamle vine. Små nuancer vil efterhånden tabes, men dårlig som almindelig vin bliver den ikke.
2005 årgangen var på nippet til at gå til i tørke. En kold og regnfattig vinter gav ingen vandreserver at tære på. Det regnede slet ikke fra midt maj til 6. september, hvor tre dages regn skaffede den sidste modning af en mindre mængde små druer med så høj kvalitet og koncentration, at Vintage også blev deklareret.
Portvinsdruer er der ca. 80 af, og - bortset fra enkelte specialvine - angives de ikke. Ofte er de plantet mellem hinanden i de ældste marker. De fem dominerende er : Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz og Tinto Cao. De bidrager hver især med tanniner, syre, frugtpræg, sukkerniveau, krydderistil og intensitet til vinen.
