Flot californisk
Pinot Noir - floral med kirsebær og rosenblade. Smidig og elegant, smuk og seriøs.
Hos Roar lægges der vægt på detaljerne. De udtrykker det således:
"This skill is part art, part science. Everything from pruning to harvesting is done by people, not mechanized. This means that we are touching each vine and cluster every 12 to 14 days. This allows us to farm tailored to the weather the vintage brings... In the winery oak is meant to be complimentary, and cellar operations are designed to enhance vineyard expression and maintain complexity.”Der bruges meget tid i marken. Der tyndes ud i skud, blade og druer for at give mere koncentration og kompleksitet til de resterende druer. I vineriet bruges brede gæringskar til de røde druer, så en større andel af mosten får
skindkontakt. Det trækker den smag, textur og
farve ud, som er Roars signatur. Den hvide gærer i tønder og præges dermed tidligere af egen. Det hjælper med at blødgøre smagen og tanninerne og giver en fuldendt integration i vinen under lagringen.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Roar Wines siden 2008. Roar Wines er en lille familiedrevet vingård i
Santa Lucia Highlands tæt ved
Monterey to timer syd for San Francisco. Vingården blev grundlagt af Gary og Rosella Franscioni, og de lancerede deres første årgang af Roar i 2001. Målet fra starten var at lave små mængder vin fra udvalgte parceller i
Santa Lucia Highlands, som afspejler terroiret.
Navnet Roar er inspireret af familiens passion for arbejde og leg og er en hilsen både til vinden syd for San Francisco i
Monterey Bay, der "hyler" gennem vinmarkerne, og til "tordenbrølet" der lyder, når tusindevis af sportsfans på områdets stadiums jubler.