Den hyggelige juletid står for døren, og der skal selvfølgelig portvin i glasset. Vinkonsulent Michael Oxvang (Mox) introducerer dig til portvinens verden, så du kan vælge den helt rigtige portvin til julens stunder.

Men hvordan er det nu med de forskellige typer portvin?

Jo, kort fortalt findes der i alt tre hovedtyper indenfor portvin. Der er de to mørke: Ruby og Tawny, og så findes der den elegante White Port. En Ruby, og her under også Vintage Port, har mere bær- og chokoladesmag, syre, kraft og, ikke mindst som ung, friskhed. En Tawny har mere finesse, karamel- og nøddesmag samt smag af dens lagring fra fadet.

Få den gode stemning til at brede sig med…

Colheita 2005 Port, Wiese & Krohn

Portvin med en balance, mange holder af: Gammel nok til at have spændende smagsnuancer men stadig med fyldig frugt og en pris, hvor de fleste kan være med. Her er hindbær, tørret abrikos, blommer, kanel og hasselnød pakket ind i kandis og flødekaramel. Fin til aromatiske oste, nødder og søde desserter som brændte figner.

Find portvinen her

2017 Krohn LB Vintage Port, Late Bottled in 2022

Ultratæt farve: med mindre end 1 cm. i glasset kan man ikke ane et stykke hvidt papir bagved. Med nogen luft viser næsen rosiner, brændte figner, blomme og ristet hasselnød. Sødmen i den tætte frugt balanceres af en solid kant af garvesyre, som dog aldrig tager magten fra den massive frugt. Alkohol bemærkes næppe, og en saftig friskhed spiller med i den lange eftersmag. At 2017 er et stort vintage-år, fornemmes her.

Portvinen er det klare valg til risalamande, men den er også klar til at løfte kraftige – gerne blå- oste og andre søde desserter med mørk frugt og chokolade til et højere niveau. Denne portvin har også en lang historik for at udvikle sig i flasken i mange år. Som ung holder den åbnet stilen fint mindst et par måneder –  i køleskab.

Find portvinen her

2010 Krohn Colheita Port, Wiese & Krohn

Krohn’s spidskompetence: Årgangstawny har fået et nyt medlem med en lidt større “fedmefaktor” i frugten, end de, der har ligget endnu længere på fad inden tapning. Det understøttes af årgangen, der fik masser af regn om vinteren men en så lang tørkeperiode i juni-juli, at drueskindene blev meget tykke, før periodevis regn, vekslende med sol, i september sikrede syre og balance. Især gamle vinstokke med dybe rødder, som Krohn har på vingården “Quinta do Retiro Novo”, gav meget flotte resultater.

Vil man have en pålidelig dessertvin, hvor årgangen tæller: f.eks. til konfirmation, 18-års fødselsdag el. lign. kan den ligge uåbnet i mange år, holder længe åbnet og er meget bredt anvendelig til forskellige desserter.

Find portvinen her

Krohn er portvin i verdensklasse og har været leverandør til Erik Sørensen Vin siden 1989

Krohn er nok det historisk set største kvalitetsaftryk, nordmænd har haft indenfor vin. Krohn blev grundlagt i 1865 af nordmanden Theodor Wiese og dennes fætter, Dankert Krohn, som blev lokket med til Porto. Wiese tog i 1875 tilbage til Norge og solgte portvinen, som Krohn producerede, til stadig flere Nordeuropæiske markeder.

Wiese tog i 1875 tilbage til Norge og solgte portvinen, som Krohn producerede, til stadig flere nordeuropæiske markeder. Kort efter Krohns død i 1906 kom Edmundo Carneiro ind i firmaet og overtog i 30’erne alle aktier, så huset siden har været rent portugisisk i familiens eje, indtil Flatgate Partnership (Taylot, Croft, Fonseca) overtog i 2013. Krohn har været mest kendt for deres tawny vine i særklasse, men har lavet vintage port i små mængder siden 1927. Druerne til vintage vinene kommer nu fra den fremragende beliggende vingård “Quinta do Retiro Novo”, som huset erhvervede i 1989. Krohn er heldigvis stadig en selvstændig producent med sin egen identitet.

Se udvalget fra Krohn

Vil du vide mere om portvin fra Krohn? Kontakt din vinkonsulent på vin@eriksorensenvin.dk / tlf. 43469900. Du kan også kigge forbi Erik Sørensen Vins butik, hvor vi altid byder på et glas.