This website requires JavaScript.

Arenberg

Gennem 100 år har Arenberg været en familieejet vingård. Gården ligger på en bakketop i McLaren Vale i vinhovedstaden Adelaide’s sydlige forstæder. I 1890erne blev 25 hektar plantet med vin i Milton og i 1912 overtaget af Joseph Osborn, direktør for Thomas Hardy, dengang stadig et familefirma. Han var afholdsmand, men havde en enkelt last, væddeløbsheste (bl.a. Footbolt, som han tjente penge på til at købe sin egen vingård). Under sønnen Frank nåede vingården i 1920erne 80 hektar på de bølgende bakker omkring vingården. Kældrene blev opført i 1927 og synes ikke meget forandret siden da. 3. generation d’Arenberg (d’Arry) Osborn lavede sin første vin som 16-årig i 1943. Årgang 2008 var hans 66. årgang, hvilket var noget af en bedrift.
 
I 1940erne kom den første vin på markedet, og i 1950erne fik den navnet d’Arenberg til ære for d’Arry’s moder Frances Helena d’Arenberg. I 1960erne brød d’Arenberg igennem med bl.a. Red Burgundy (i dag d’Arrys Original) 1967, som fik 7 trofæer. 4. generation Chester Osborn (f. 1963) er økolog fra Roseworthy og har et par årgange i franske vingårde bag sig. Han blev i 1984 vinmager og ikke mindst vindyrker. Han assisteres af senior vinmager Jack Walton og Sue Harnett (vindyrker). En af Chesters første opgaver var at reducere sprøjtning og gødning. Siden 2003 har man brugt 100% økologisk drift, men ønsker ikke at certificere vingården. Der bruges kun naturlig gødning og ingen sprøjtegifte, kunstvanding undgås undtagen til unge vinstokke – vinstokken bliver stærkere af at lide. Alle er plantet på egen rodstok, plantet som buskvine eller langs et trådnet. Grøntsager er plantet mellem vinstokkene for at hindre erosion og forebygge insektangreb.
 
I kælderen fra 1927 bruges fodtramp før gæring til rødvine, rustfri stål til hvide. Gæringen foregår i åbne gæringskar, samt ikke mindre end 140 mobile Ducelia gæringskar med hjul under, hver til 5 tons. Disse gæringskar kører på små hjul direkte til presning, som sker i både 1800-tals Coq egepresser, nyere egepresser fra 1940erne, samt 8 pressere fra 2000-07, kopier af de gamle pressere. Lagring sker i 9000 små egefade (225 liter) i fransk og amerikansk eg, store egefade, samt rustfri stål.
 
D’Arenberg domænet omfatter i 2012 Osborn Estate (80 hkt), samt 180 hektar fordelt på 6 andre vingårde i nabolaget. Desuden arbejder Chester med 120 dyrkere, hvor Chester og hans stab både står for vindyrkning, høst og produktion, dvs. reelt som et domæne. Alle vinmarker er i McLaren Vale og direkte nabo som fx Adelaide Hills. De ældste vinstokke er fra 1880erne – ikke mindst Grenache og Syrah – de yngste er få år gamle. I alt er plantet 22 forskellige druesorter inkl. kuriositeter som Tinta Cao, Souzao, Chambourcin, Petit- Verdot mv.
 
I alt laves 3 millioner fl/år fordelt på et stort udvalg af vine. År for år bliver vinene stadig bedre. Det store gennembrud kom med magtfuld Shiraz i 1990’erne, siden Grenache og Cabernet og senest har også de hvide hørt til Australiens bedste, med Lucky Lizard ’07 – valgt af guide som bedste Oz hvid. Alle vine er rationeret i mængde. Erik Sørensen Vin var en af vingårdens tidlige eksportkunder først i 1990erne. Vi får derfor gode mængder, også af de sjældnere vine.
 
D’Arenberg har et godt ry og blev bl.a. valgt som Årets Vinhus af det respekterede Winestate, samt finalist i Gourmet Traveller. Vingården får 5/5 stjerner af David Halliday, samt 5 stjerner af Parker, der skriver: “The dynamic, gifted Chester Osborn makes an amazing array of wines, from his gorgeous assortment of value-priced offerings to his high-octane Cabernet Sauvignon and Shiraz. His wines have been gobbled up by an insatiable American audience looking for value and individuality, and he’s one of an increasing maverick breed of Australians who have done unbelievably well” (Robert Parker Junior – TOP 40 Wine Personalities of the World 2008).
 
Et besøg hos d’Arenberg er ikke fuldendt uden en middag på restauranten d’Arry’s Verandah, der byder på udsøgt mad (og vin), samt perfekt udsigt til både havet og bjergene. Maden er fortrinlig, priserne rimelige – ikke mindst i lyset af, at restauranten i både 2005, 06 og 08 er valgt som den bedste restaurant på en vingård.

Tilbud

Frankrig

NV Champagne Henriot, Brut Souverain, Reims

JydskeVeskysten
Ekstrabladet 92 / 100
550,00 kr. Normalpris

Frankrig

NV Champagne Charpentier, Brut Tradition, Charly-sur-Marne

Berliner Wein Trophy
Vinavisen
385,00 kr. Normalpris

Frankrig

2022 Chablis Les Pargues, Domaine Servin

Vinavisen
245,00 kr. Pr. Stk.

Frankrig

2022 Confidence, Côtes du Rhône, Fond Croze

130,00 kr. Pr. Stk.

Spanien

Cava Brut, Canals Nadal, Penedès

Din VInguide 86 / 100
140,00 kr. Normalpris

Frankrig

2022 Gigondas Romane Machotte, Pierre Amadieu Cru du Rhône

JamesSuckling 93 / 100
Oldenburgs Vinguide 18,5 / 20
260,00 kr. Pr. Stk.

Frankrig

2022 Grenache Noir V.V. Galhaud Pays d'Oc IGP

Vinstyrke2 ved Kim Bretov 88+ / 100
Spritnyt
110,00 kr. Pr. Stk.

Frankrig

2022 Roulepierre Rouge, Côtes du Rhône, Pierre Amadieu

JamesSuckling 90 / 100
125,00 kr. Pr. Stk.

Spanien

2020 Parada de Atauta, Ribera del Duero

JamesSuckling 92 / 100
Robert Parker 93 / 100
270,00 kr. Pr. Stk.

Italien

2023 Tramin T Rosso, Cantina Tramin, Dolomiti IGT, Sydtyrol

150,00 kr. Pr. Stk.

USA

2021 Chardonnay, Bliss Family Vineyards, Mendocino

160,00 kr. Pr. Stk.

Frankrig

2018 Château Mayne-Vieil, Fronsac, Bordeaux

WineEnthusiast 90 / 100
Vinstyrke2 ved Kim Bretov 88 / 100
160,00 kr. Pr. Stk.