Biodynami

Biodynamisk landbrug har fundet sit fodfæste indenfor dyrkning af vin. Grundlæggende går den biodynamiske tankegang ud på at anskue sin vingård og marker som én sammenhængende organisme. Det er altså ikke kun vindruer, der dyrkes, men i lige så høj grad jordbund, mikroliv, insekter og fugle. Hvis der er balance i den samlede organisme, vil vinplanterne automatisk styrke sig selv og være i stand til at afvise de fleste sygdomme og skadedyr.

Denne tankegang er baseret på den østrigske filosof Rudolf Steiners holistiske og antroposofiske idéer om mennesket som et åndeligt væsen, der lever i samhørighed med naturen og universet. I forhold til biodynamisk vinbrug er denne filosofi således oversat til en økologisk tilgang uden kemi i mark og kælder med en overbygning af forskellige praksisser. Flere af disse praksisser er baseret på Maria Thuns månekalender og placerer vinmarken og jordbunden tæt forbundet med resten af verden, luften og kosmos. Månekalenderen inddeler årets dage i roddage (jordbearbejdning og beskæring), blomsterdage (hvile), bladdage (vanding) og frugtdage (høst), der hver især dikterer det optimale arbejde i marken i forhold til månens, stjernernes og planeternes placeringer.

Eksempler fra månekalenderen
For eksempel stiger safterne i planterne ved en tiltagende måne, hvorfor det er et godt tidspunkt at tage stiklinger til podning. Omvendt er det et godt tidspunkt at plante nye vinstokke, når månen er aftagende, da rødderne er i fokus der.

Der laves også forskellige præparater, hvor for eksempel kogødning (præparat 500) eller pulveriseret silica (præparat 501) fyldes i kohorn og graves ned i marken over vinteren. Herefter graves de op igen og indholdet blandes med dynamiseret vand og sprøjtes ud over markerne. Vandet dynamiseres ved, at det røres kraftigt rundt i én retning et stykke tid således, at der bliver skabt en hvirvel. Herefter skal vandet røres i modsat retning i lige så lang tid. På denne måde siges det, at vandet husker kraften i præparatet og overfører den til marken.

Der findes forskellige organisationer i dag, der certificerer inden for landbrug og fødevarer, herunder vin. Demeter er den mest udbredte, der sætter internationale retningslinjer for biodynamisk landbrug. En Demeter-certifikation inkluderer en økologisk grundbase, hvor de biodynamiske tiltag kan anskues som en overbygning på økologien.

Virker denne form for vindyrkning? Det er svært at give et klart svar på, men mange producenter, der omlægger fra konventionel til biodynamisk landbrug, beretter om opblomstrende marker med helt nyt mikroklima, hvor naturen eksempelvis selv går ind og bekæmper de skadedyr, de før havde set sig nødsaget til at sprøjte mod.