| 350,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2019 Le Vau Renou, AOP, Bourgueil, Amirault, Loire
Stor fylde, elegant struktur og en fantastisk vedholdende smag. Meget frugtig med røde frugter, blomme og hindbær der perfekt afbalanceres af salte, urtede og mineralske noter. Druerne (100% Cabernet Franc) kommer fra to vinmarker ved Van Renou-kældrene, der ligger på de blide skråninger i Saint-Nicolas. Vau Renou er en magisk underjordisk kælder bygget i et stenbrud af kridt, der nu danner rammen for lagring af vin ved en perfekt luftfugtighed og en konstant temperatur på 13 grader hele året. Allergener: Indeholder sulfitter.
| 350,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Loire |
| Druesorter | Cabernet Franc (100%) |
| Alkohol % | 13,5% |
| Fyldighed | Middelfyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2019 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 57582019 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
Stor fylde, elegant struktur og en fantastisk vedholdende smag. Meget frugtig med røde frugter, blomme og hindbær der perfekt afbalanceres af salte, urtede og mineralske noter.
Druerne (100% Cabernet Franc) kommer fra to vinmarker ved Van Renou-kældrene, der ligger på de blide skråninger i Saint-Nicolas. Den ene mark har et underlag af kridt, som også danner væggene i kældrene nedenunder. Den anden mark, beliggende 100 m væk og 15 m højere, består af ler og flint. Vau Renou er en magisk underjordisk kælder bygget i et stenbrud af den lokale Tuffeau-kridtsten, der nu danner rammen for lagring af vin ved en perfekt luftfugtighed og en konstant temperatur på 13 grader hele året.
Druerne vælges med omhu og høstes, når de er fuldt modne. Ved ankomst til vineriet afstilkes de og sorteres endnu en gang, inden vinificerings-metoden "vinification intégrale". Her lægges 50% af druerne i store gæringsbeholdere, og 50% lægges direkte i 'demi-muids' (500 l egetræsfade), hvor vinen vinificeres. Tønderne drejes konstant på ruller med en speciel mekanisk anordning, så druerne knuses nænsomt og får intensiv kontakt med egetræet. Udvindingen af tanniner og farvestoffer er på denne måde forholdsvis skånsom, og vinene får farve, struktur og fylde gennem denne proces. Vingården bruger kun den naturlige gær til vinen.
Efter 3-5 ugers maceration overføres vinen til en kombination af fade af fransk eg og amforaer. 25% føres til 228 l. tønder, 50% til 500 l. tønder og 25% til amforaer. Vinen hviler i Vau Renou-kældrene i 24 til 30 måneder.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Amirault siden 2024. Det er en familieejet vingård i den lille landsby Saint Nicolas de Bourgueil i hjertet af Loire lige mellem Tours og Angers. Amirault holder til på ejendommen Clos des Quarterons, der har været i familiens besiddelse i over 180 år. I dag står Agnès og Xavier i spidsen for vingården.
Domaine Amirault lægger vægt på at afspejle de lokale terroirs i deres vine. Vingården er både certificeret økologisk (Ecocert) og certificeret biodynamisk ved Demeter for AOP vinene. Familiens dybe overbevisning er, at biodynami opretholder den naturlige balance i hele ejendommen - at økosystemet er i centrum for de energier, der kommer fra jorden (rødder) og rummet (blomster, blade og frugter). Det er med til at skabe den daglige balance og rytme i interaktionen mellem naturen og de ansatte på vingården. Den biodynamiske tankegang følger desuden Amiraults ønske om at bevare naturen og alt det storslåede, som den giver os, til fremtidige generationer. Hoveddruen er Cabernet Franc, som Amirault bruger til at skabe en række meget forskellige rødvine, alt afhængig af terroir og alder på vinstokkene. Herudover dyrker de også Chenin Blanc og Chardonnay, som de bl.a. anvender til deres hvide og Crémant de Loire.
Vingården arbejder ud fra mottoet: "Der er ikke mennesker på den ene side og naturen på den anden side – mennesker er naturen", Pierre Rabhi, fransk forfatter, landmand og miljøforkæmper.
Amirault har tre forskellige stile af vine i sortimentet: En lang række AOP vine, en serie af naturvine, samt nogle Pet-Nat vine.
Saint-Nicolas de Bourgueil er sin egen appellation, der hører under rødvinsdistriktet Bourgeuil i midt-Loire på højre bred af Loire-floden, vest for Tours. Klimaet er overvejende kontinentalt med maritimt indflydelse, men det nyder godt af et blidt mikroklima takket være en tempererende effekt fra Loire-floden og et tæt skovområde, der beskytter de sydvendte marker mod nordenvinden. Hovedproduktionen er rødvin på Cabernet Franc (med det lokale navn Breton), og det er tilladt at supplere med op til 10% Cabernet Sauvignon. Herudover laves en lille mængde rosé. Vinene fra området kendetegnes ved deres delikate stil med et beskedent garvesyre-touch og frugtagtige noter. Vinene fra Bourgeuil, Saint-Nicolas de Bourgueil og Chinon, der ligger på den anden side af Loire-floden, sammenlignes ofte med hinanden. De største forskelle på vinene ligger i de forskellige områders terroir.
Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker sig ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden.
Loire kan groft inddeles i 3 hovedområder. Den øvre: Her ligger Sancerre og Pouilly-Fumé med kontinentalt-influeret klima, hvor Sauvignon Blanc dominerer som grøn drue og Pinot Noir som blå drue. Den nedre del ved Nantes: Maritimt klima. Hoveddruen er den grønne Melon de Bourgogne, der anvendes til vinen Muscadet (der ikke må forveksles med druen Muscat).
Den midterste del: Dette er et større område, der dækker både Anjou-Saumur mod vest og Touraine mod øst. Klimaet i denne del af Loire influeres stadig en del af havet mod vest, men kontinentalklimaet spiller en større rolle jo længere man går mod øst. I Anjou-Saumur er hoveddruerne Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Disse druer anvendes også i Touraine sammen med Sauvignon Blanc, Côt og Gamay. Det er fra denne centrale del af Loire, at Crémant de Loire kommer. Den kendte Vouvray på Chenin Blanc kommer fra Touraine, og i favorable år, laves der også fantastiske længelevende søde vine på Chenin Blanc, når vejret angriber druerne med ædel råddenskab.
Relaterede produkter
psz9lnsx88e
dl0tjydhdyexq6ar9onfosv3hmt9zkul
5g4ml64d3razn5np5j89ci
DKK 000,00
DKK 000,00
wh7wlp6bsdh
yhyah3h3d2ewsr8oo1zqn2iivmt5o2gv
w97rpez0lhk0a7l83vegg
DKK 000,00
DKK 000,00
icy0h0exgzt
iy2nzce6123sequlgk3vpvfi8t3x16ea
fhratpbt5rl1cc341imvp7
DKK 000,00
DKK 000,00
tefxjpmo1wr
v1znmumcevcmem3nxuafzkyqpx5jmh9p
fp90ukj333qk825cteu0ur
DKK 000,00
DKK 000,00
aq5zko3gzgl
b2hn7enl19seced68yfo5v3nk453lwwri
vrcne4ze1n8vmqiqwq3i3
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
2lqczv5t1dv
up574p87k8kxuoo2mqhss13qu4rkm1j7
okk699d3w9b2hqdex8f3j
DKK 000,00
DKK 000,00
b7s5e5x1wyq
t4pfy1tj88e1mxrmirhsl9kifh90zeo2j
mwne23dl5ir7cm85wjwgr
DKK 000,00
DKK 000,00
4p1ovu2bv45
8xqg5togcn51umeo7yryj3yioy8hqq7eq
k7a9sceiy3ha14817te0l
DKK 000,00
DKK 000,00
3os3dlk8hmr
idfh5yxlt7laajc6cvaxv8vmmjhqdxe
w6f7fnbaffr87tdvm73vmk
DKK 000,00
DKK 000,00
wdhspofzm0o
cofkusshyf7bg8y6dlwv28gwh243dkvos
5bn9ce8sd6h5t78zdy74o
DKK 000,00
DKK 000,00
