Spanien
Châteauneuf du Pape, flasken
Châteauneuf du Pape er med rette en af de mest populære og efterspurgte vine -en vin, alle mener at kende prisen på.Men billig Châteauneuf kritiseres dog ofte, mange er faktisk mindre god end langt billigere vine fra resten af Rhône. Flasken er let at genkende med ordet “Châteauneuf du Pape” og pavekronen og Sct, Peters nøgler graveret i glassset. Der er dog (mindst) 3 forskellige flasker. Og indholdet er bestemt ikke ens!
1. Syndikat-flasken. Den klassiske flaske med gravering af pavens nøgler og pavekrone -og blot ordet “Contrôlée” stående vandret nedenunder. Flasken blev lanceret i 1937 som et værn mod netop forfalsket vin og ejes af Federation du Châteauneuf du Pape. Kun medlemmer af foreningen med bopæl i kommunen må bruge flasken. Vine med denne flaske er stort set altid tappet på vingården og skal prøvesmages før salg. Ingen garanti for kvalitet, men en god garanti for oprindelse.
2. Négoce-flasken , den mest udbredte flaske til billig Châteauneuf du Pape, som desværre langtfra altid har den gode “pavesmag”. Næppe til at skelne fra den “rigtige” -eneste forskel er umiddelbart ordene ” appellation controlée” i halvcirkel under nøglerne i stedet for blot “Contrôlée” vandret. Denne flaske bruges af medlemmerne af UMVR (Union des Maisons de la Vallée du Rhône), dvs. vinhuse baseret i Rhône. Der er intet krav om, at vinen skal tappes på domænet og heller intet krav om, at vinen skal tappes bare i nærheden af Châteauneuf du Pape (en del bliver faktisk tappet i Beaujolais og Chablis). Blot skal aftapperen have kontor i Rhône-dalen! Ser man en Châteauneuf under 100 kr, er det altid denne flaske -og mange af de billigere på denne flaske har bestemt ikke altid fået ros i guiderne.
3. “Vitrale” flasken er markant anderledes -her er ingen nøgler, og pavehatten er blevet til en kardinalhat. Flasken tilhører det andet -og yngre syndikat, SIDVAOC, stiftet i 1960. Oprindelig brugte de 2 syndikater den samme flaske, men i 1990erne brød lang tids uenighed ud i lys lue -og føderationen ville have penge for brug af flaske, som de -og siden domstolene- opfattede som deres ejendom. Så denne flaske blev skabt. Den bruges af medlemmer af SIDVAOC (bl.a. Beaucastel, Cabrières, Maucoil, Mont-Redon og St.Jean) og andre, der vil underskrive deres charter for kvalitet + lokale négociants i Rhône-dalen. Endnu har vi dog kun set ganske få negociant-vine tappet på denne flaske (kilde til Châteauneuf, Michel Blanc, Fédération des Vignerons du Châteauneuf du Pape).
Et par domæner, la Nerthe og Clos des Papes, bruger i dag deres helt egen flaske, mens det meget store negociant, Brotte, har sin egen skæve “la Fiole”- flaske, som han bruger til en del af sin produktion under navnet Père Anselme “la Fiole”. Masser af graverede flasker For ikke så længe siden var der stort set kun 2 typer flasker – Bordeaux og Bourgogne . Meget er ændret ved indgangen til 10erne -ikke mindst antallet af graverede flasker med våbenskjolde og ord præget i glasset. Mange store vinhuse synes at mene, at de særlige flasketyper øger vinens prestige og dermed den pris, de kan sælge vinen til. Med Châteauneuf som pionér har stort set alle områder i Rhône-dalen i fået deres egen flaske: Tavel , Gigondas , Vacqueyras , Lirac, Séguret , Beaumes de Venise (har endog 2!), Vinsobres osv -og Rhône-dalen som helhed har også egne 2 typer flasker! Også i andre lande og områder, svulmer antallet af graverede flasker -særlige flasketyper øger indholdets prestige -og sælger åbenbart, selv i disse klima og genbrugs-tider.
Se vores vine fra Châteauneuf du Pape HER