Klassifikationen i 1855

Den første berømte af de officielle klassifikationer af de bedste vingårde skabt i 1855. Den omfatter 60 vingårde, heraf 59 i Médoc , som blev sat i 5 klasser efter kvalitet, med 1. Cru ( grosted eller slot) Classé som bedst, 2.Cru næstbedst osv. Da der er langt over 1000 slotte i Médoc, er det en stor ære at være blandt de bedste 60! Se alle 60 slotte i Grand Cru Classé (1855) her! Klassifikationen blev skrevet af en række vinmæglere, som kendte vinene godt, på ganske få måneder i 1855 for kong Napoléon III (foto: snit fra værk af Wintertaler, 1852 -tre år før klassifikationen) der på den anden verdensudstilling i 1855 ville fremviser det ypperste, Frankrig kunne byde på -vin! Den første verdensudstilling blev holdt i 1851 i London som en vidnesbyrd om, at århundreders krig i Europa nu var et overstået kapiotel. Klassifikationen var en liste over de vine, der skulle udstilles på Verdensudstillinge. De ebdste i Bordeaux dengang var Médoc -kun ét slot uden for Médoc fandtes værdig til at være med, Haut -Brion i Graves . Klassifikationen fik Napoléon III’s signatur -og er derfor officiel, siden da kun ændret én gang -i 1973 da Mouton Rothschild rykkede op fra at være nr ét i 2.Cru til at være en af de fem 1.Crus! Klassifikationen var baseret på den pris, slottene fik for deres vin. I 100 år før 1855 havde mæglerne skabt lister over de bedste slotte, altid baseret på pris. I starten var der blot 3 klasser, siden 4 og først i årene op til 1855 kom den femte klasse til. Gennem årene røg slotte ud og nye kom til. Der er sket meget siden 1855, ikke mindst under den store krise i 1930erne. Der har også gennem årene været flere forsøg på en reklassifikation. Blandt de mest kendte er d’Armailhac’s fra 1867, Bordeaux & Ses Vins i flere udgaver bl.a. 1898 og 1907. Foto: del af den officielle klassifikation signeret 18.april 1855 med de 4 1.Crus. Under krigen blev der i 1943 lavet en “Homologation des Vins de la Gironde “, som omfattede alle områder i Bordeaux. Dens legitimitet kan ikke betvivles, men den blev ikke bekræftet efter krigen. Den omfattede det første forsøg på klassfikation af slottene i Saint Émilion , Pomerol og Graves samt Fronsac på niveau med andre store vine. I 1950erne nedsatte syndikaterne et udvalg for en ny klassifikation, med bl.a. Alexis Lichine som medlem. De arbejdede længe, men nåede ingen enighed. Lichine kom senere ud med sit bidrag til en klassifikation, som han offentliggjorde i sin encyklopædi. Se hele 1855-klassifkationen her !