Prop

Lukke til vinflasker. Korkproppen dukkede først op i 1600-tallet og afløste bl.a. den dyrere glasstopper (som nu kun ses i karaffel). Med korkproppen havde man lukke, som tillod længere lagring af vin på flaske . Korkprop laves af bark fra korkegen, Quercus Suber. Denne eg tåler ikke frost og gror ved Middelhavet, især Spanien og Portugal, der leverer godt halvdelen af al kork, med knap 1.200.000 hkt korkeg. Når korkegen er 25 år gammel, kan man skrælle barken første gang og herefter én gang hvert 9. år. En skrælning giver typisk ca. 230 kg kork pr hektar . Ca. 40% af barken er egnet til propper. Korken består af meget små 14-sidede celler, der gør den meget elastisk og stort set uigennemtrængelig for luft eller væske. Dvs. en korkprop lukker 100% tæt og tillader ikke vinen at “ånde”, hvad man af og til kan læse i ældre bøger. Barken bliver til propper efter metoder, der stort set er uændret i over 100 år. Barken tørrer i fri luft i et halvt år. Derefter koges den i mindst 90 minutter for at dræbe mug o.l. samt gøre den mere elastisk. Barken lagres i tre uger eller mere. Inde nendelig udskæring steriliseres proppen. Indtil 1980erne ofte med skadelig klor, men i dag er den afløst af bl.a. brintoverilte og andre mindre skadellige metoder. I reglen mærkes proppen med måske slotsnavn og producenterns navn samt evt. overtrækkes med lag af silikone o.l., som gør proppen lettere at trække op. En kort prop er egnet til vin, der nydes ung, måske endda en prop, lavet af presset korksmulder. På proppen kan man få en antydning af, om vinen har været lagret længe på flaske. På proppen kan der sidde krystaller – vinsten – bundfældet fra vinen. Det giver ingen smag og kan ses som tegn på kvalitet, dvs. at vinen kun har fået en nænsom filtrering . Propsmag eller TCA er en af de mest almindelige fejl ved vin og kan kendes ved en meget ubehagelig, næsten muggen lugt. TCA står for 2,4,6TriChlorAnisol og kommer i reglen fra korkprop lavet af bark, der har haft en sygdom. Nyere forskning tyder dog på, at sygdommen også kan have anden oprindelse. Det menes, at op mod 2% af alle vinflasker -enkelte hævder endog flere- har denne sygdom, som man ikke hidtil har været i stand til at forebygge. Sygdommen har fået mange til at gå over til alternative lukker på vinflasker, ikke mindst skruekapsler, bl.a. Stelvin .