| 1.245,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Volnay Sous la Chapelle, Domaine Chavy-Chouet
| 1.245,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bourgogne |
| Alkohol % | 13,5% |
| Årgang | 2021 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 540221 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
Ungdommelig med violet skær. Mørke men friske kirsebær og brombær med en anelse røg og fadtone i en duft med fin dybde i en ret kølig stil. Rund, åbenfrugtig smag med samme balance mellem modenhed og løftet friskhed. Ristet nød, undermodne solbær, hyben, rosmarin og oregano kommer til. Præcist moden, men ikke overmoden frugt med fin koncentration og længde. Struktur, balance og volumen signalerer, sammen med den lange prop af højklasse kork, at den har tiden for sig.
Den lille stump mark på 0,1 ha. ligger i bunden af skråningen nedenfor kapellet syd for landsbyen. Jorden er overvejende ler og sand plantet med hele 10.000 vinstokke / ha. eksponeret mod sydøst. Vinen lagrer 10 mdr. i egefade, 20% nye. Allergener: Indeholder sulfitter.
Volnay er overgangen fra de hvidvinsdominerede kommuner syd for til rødvinsområdet mod nord. Kommunen er kendt for feminine, fint strukturerede vine med frugten fremme i skoene; vine, der ofte viser deres kvaliteter uden at skulle vente i mange år. Chaignot højens skråning, hvor markerne ligger, er ret stejl og nogle grader mere sydvendt end vanligt i kommunerne nordpå. Der er godt 220 ha. marker, hvoraf 29 Premier Crus udgør godt halvdelen. Jorden er præget af limsten; øverst med en del skifer; på midtskråningen, hvor de fleste 1. Crus ligger, med mere kalk og længere nede med et betydeligt indhold af jern og grus. Vinstokkene vokser i højder fra 230 - 290 m. Med deres frugtrige delikatesse er vinene ofte et fint match for kvalitetsfjerkræ og oste med karakter.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Chavy-Chouet siden 2020. Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden i 7 generationer. Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric, der står i spidsen for domænet. Siden 2006 har han dyrket de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin.
Dag efter dag, sæson efter sæson, styres hver af deres handlinger af en ultimativ søgen efter kvalitet. Denne ambition tvinger dem til at være meget opmærksomme og omhyggelige med deres vinstokke. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vin flyttes kun ved tyngdekraft; ingen pumper. Vinene er rene og afbalancerede. I de hvide finder du renhed, elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde finder du struktur, finesse, frugt og styrke.
Bourgogne årgang 2021. Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og ”grønne”. Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.
Relaterede produkter
mxtab3nt8d
fjf1wbtwcpkwf5isdo0dnbiuwpshh2sce
4zv15tozj4a2xz5zeisv0d
DKK 000,00
DKK 000,00
179i4rfukzq
5ik7q1638bocqi4ukc7hud1y6t32i9rul
l87400rslupijwt3ve34b
DKK 000,00
DKK 000,00
vk7niy20d0m
glsn7xyb98hzty7ks30h3nzm7rcc7kfr
o9qj3pexnesc1tkqcpfm45
DKK 000,00
DKK 000,00
qhygn3lvfqk
bbcihfu6z0px0e14b7lnq7s9qsg3wx9b
8z6f6bqzz2w4lqfe41qund
DKK 000,00
DKK 000,00
buwed1nnrm5
1jkilj9pi3t1jsngp36iz13c3rs0808nc
7bml6lug7yr1k0gezo6bfrj
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
pue5fb02nm
zivi7m37z1uwhvn0mf2sxx2q1qtursq
n1uuj64uljcd3uvs2zs24r
DKK 000,00
DKK 000,00
18z74llhi9c
9ex2yudrxfzp5y83frbkk6mpjuae756l
gojurs0jr26euzcd67p14s
DKK 000,00
DKK 000,00
h82i563yj6e
2mga5d4wvw4ypn40hlkokcrlir7zcuqa
88gjnsqmpd7f1v23blnwuu
DKK 000,00
DKK 000,00
ou4eoxjquf9
ury71hb1xlzc7ylumcaeegl3yofly9va
k02qyfkfvleoascluckce
DKK 000,00
DKK 000,00
qforulk1v2d
x80h8lhfcz1ne4p7jpzgnmxpdvix3g
zryt70i9499l5wrpg1l8
DKK 000,00
DKK 000,00
