This website requires JavaScript.

Rom

Destillat af sukkerrør eller på kvaset fra sukkerrør. Laves over det meste af Verden, typisk i de tropiske egne. Mest kendt er måske rom fra Cuba, Jamaica, Barbados, Bahamas, Puerto Rico samt Trinidad og Guyana (“Demerara”), men også Madagascar, De kanariske Øer og andre steder destilleres rom. Rommens smag afhænger som Cognac af råmaterialet samt destillationsformen. Næsten al rom destilleres i såkaldt “Coffey Still” ved kontinuerlig destillation (modsat Pot Still, hvor man destillerer hver portion separat), typisk til 90% alkohol -jo højere, jo lettere spiritus. Råmaterialet kan være rørsukker -en lettere finere rom- eller kvaset (resterne efter at sukkeret er fjernet), der giver en meget kraftig rom -et typisk eksempel er gammel Jamaica. Det varme klima betyder, at rom udvikler sig meget hurtigt og ikke behøver så lang lagring . Det meste rom er hvid, der som regel lagrer på tank, mens mørk rom ofte lagrer i eg , typisk et år eller to. Farven kan passende -som også smagen- justeres med sukkerkulør… Añejo (“årgammel”) betegner en lagret rom, som dog ofte er mere end et år gammel! Hvornår man begyndte at destillere rom, vides ikke. Mange nævner 1651 som startåret, hvor et dokument lyder: ” “The chief fuddling they make in the island is Rumbullion, alias Kill-Divil, and this is made of sugar canes distilled, a hot, hellish, and terrible liquor.” Men i lasten på det svenske skib Vasa, der sank 1628 (men siden 1961 er set af millioneer på museet i Stockholm) er fndet tinflaske med væske, som er identificeret som rom. Mount Gay destilleriet på Barbados har lavet rom siden 1703. Det ejes i dag af Rémy-Cointreau og nyder fint ry for sin “Extra Old”, selvom den unge Eclipse er mest kendt.

Relaterede produkter

Frankrig

2022 Châteauneuf-du-Pape, La Paillousse Rouge, Pierre Amadieu

Frankrig

2021 Châteauneuf-du-Pape, La Paillousse Rouge, Pierre Amadieu

JamesSuckling 91 / 100
WineSpectator 91 / 100

Frankrig

2022 Châteauneuf-du-Pape, La Paillousse Blanc, Pierre Amadieu

Ikke på lager

Frankrig

2021 Châteauneuf-du-Pape, La Paillousse Blanc, Pierre Amadieu

Din VInguide 91 / 100
Spritnyt 91 / 100

1731 Fine & Rare, British West Indies XO

2007 Diplomatico Single Vintage

1731 Fine & Rare, Single Origin 8 yr - Barbados

1731 Fine & Rare, Central America XO