Cero-vinene destilleres ved brug af vakuum-metoden. Vakuumdestillation består i, at vinene ved meget lavt tryk og normal stuetemperatur separeres i forskellige fraktioner i en høj søjle, som står i et hermetisk lukket rum. Under vakuum nedsættes alkohols kogepunkt, så den faktisk ”koger” væk ved stuetemperatur - Cero-vinene destilleres ved ca. 30 °C.
Det gode ved denne metode er, at de ikke-flygtige bestanddele af vinen, f.eks. mineraler, syrer, fenoler, sukker og vitaminer bliver bevaret. Dvs. at både vinenes smag og karakter i høj grad bibeholdes. Derudover får vinen heller ikke en ”kogt” smag, når man undgår de høje temperaturer. Alle processerne er totalt computerstyret, for at vinenes kvalitet kan holdes på et konstant højt niveau.
I modsætning til mange andre alkoholfri produkter, som ofte er tilsat meget sukker, så vil Cero-vinene gerne bevare den vinøse del i videst muligt omfang. Dels for at sikre den vinmæssige oplevelse, dels for at lave et reelt alternativ til vin på bordet i ethvert hjem. De alkoholfri Cero-vine er reelle, velsmagende alternativer til almindelige vine. Det er gode vine, som hjælper forbrugeren med et alkoholfrit alternativ uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller det gode,
sociale liv.
Vinen er fremstillet på californiske druer, der giver en elegant rosé med delikat rosa nuance og en indbydende duft af friske jordbær, hindbær og et strejf af citrus. Smagen er tør, frisk og frugtdrevet – perfekt balanceret med en ren afslutning, der gør den yderst letdrikkelig.
Den er hovedsageligt produceret af druerne
Grenache (55%) og
Colombard (35%) samt et blend af andre druer, der alle er dyrket i
Californien. Duft og smag har en tydelig frugtprofil, der giver vinen en lækker og autentisk smag. Et herligt alternativ til dem, der søger alkoholfrie drikke. Servér afkølet til forretter og buffet eller som forfriskende terrassevin på lune sommerdage.
Vinen er ikke velegnet til henlægning, men bør drikkes, mens den er ung.