Vil man smage klassisk vintage port i den gode ende uden at skulle vente et par årtier, er det her: Den har nu udviklet den duft, som er enestående for vintage port: Modne tørrede frugter som abrikos og henkogt kirsebær, karamel, kaffe, lakrids-tone og ristede søde krydderier. Smagen er kødfuld med blommer, nødder, vanilje og figen. Årgangens betydelige tanniner har stadig greb om vinen men er dæmpet til et harmonisk niveau. Guldmedalje på Monde Selection i Bruxelles 2009. Den vil kunne udvikle sig yderligere og beholde sin topform i mange, mange år endnu.
Krohn er nok det historisk set største kvalitetsaftryk, nordmænd har haft indenfor vin. Huset blev grundlagt i 1865 af Theodor Wiese, der havde solgt klipfisk til portugiserne, og hans fætter Dankert Krohn, som han lokkede med til porto. Wiese tog i 1875 tilbage til Norge og solgte portvinen, Krohn producerede, til stadig flere Nordeuropæiske markeder. Kort efter Krohns død i 1906 kom Edmundo Carneiro ind i firmaet og overtog i 30'erne alle aktier, så huset siden har været rent portugisisk i familiens eje, indtil Flatgate Partnership (Taylot, Croft, Fonseca) overtog i 2013.
Krohn har været mest kendt for deres tawny vine i særklasse, men har lavet vintage port i små mængder siden 1927. Druerne til vintage vinene kommer nu fra den fremragende beliggende vingård "Quinta do Retiro Novo", som huset erhvervede i 1989. Krohn er heldigvis, som de øvrige Flatgate-huse, stadig en selvstændig producent med sin egen identitet.
I 2015 fejrede Krohn deres 150 års jubilæum og frigav små mængder af de bedste vintages fra den private kælder. Bl.a. denne fra topåret 2003.
Årgang 2003 fik ret megen nedbør i foråret og forsommeren, så især de ældre vinstokke kunne klare sig igennem en varm sommer og en særdeles hed august. En sjat regn kort inden høst midt i september gav lige det sidste til modningen af små, tætte druer. Udbyttet var ikke stort men koncentrationen høj.
vintage port er vin fra én årgang og én producent, der er tappet på flaske 2-2½ år efter høsten. Den er som ung nærmest sort, stærk, med tæt frugt og et højt garvesyreindhold, der dog varierer med årgangen. Har man hård hud på ganen, kan den drikkes ung til fx peberbøf, men er mest beregnet til lagring, da den kan udvikle sig formidabelt ligesom andre store vine. Både stilen og grundkvaliteten kan veksle mellem producenter og årgange, så en passende lagringstid kan variere fra 7-10 til 50 år. Ved åbning skal vinen helst stilles op et par dage før brug, så den udfældede garvesyre lægger sig i bunden af flasken. Derefter hældes den på karaffel, så bundfaldet lægger sig i flaskens skulder, der er kraftig af samme grund, og ikke ender i karaflen. En portvinssi er nyttig her. Et kaffefilter kan bruges til det sidste. Den flotte, uforlignelige duft, som er adelsmærket for den udviklede vintageport, er bedst på åbningsdagen. Er den bedre dagen efter, kunne den være gemt endnu længere. Drik den på dagen eller i hvert fald indenfor tre dage.
