Høst

Vinhøst finder sted i efteråret, i Frankrig typisk 100 dage efter blomstringen i juni, dvs. i september eller oktober, af og til endog novembeer, i de varmeste områder måske i august. På den sydlige halvkugle høstes i samme årgang seks måneder før, typisk fra februar til april -efterår syd for Ækvator. I tiden op til vinhøst pløjes marken. I juli kan man vælge at lave “grøn høst”, hvis man kan se, at der er så mange klaser, at høsten bliver for stor eller så stor, at man risikerer, at ikke alle klaser modner perfekt. Vinhøsten bruges ofte som betegnelse for årgang, på fransk récolte eller vendange , italiensk vendemmia, cosecha på spansk og colheita på portugisk. I England snakker man også om Vintage for vinhøst. Tidspunktet afhænger af druernes modenhed, dvs. dels indhold af sukker ( alkohol ), dels druernes fysiologiske modenhed, som i kølige regioner sagtens kan finde sted ved 8-10 % potentiel alkohol, hvad der i varme regioner ville have givet vin med tydelligt “grønt eller umodent præg. I dag høstes de fleste druer med maskine. Maskinhøst er stadig omdiskuteret, men maskinerne er blevet markant bedre end i 1970erne, da de første kom til Europa. Maskinerne er mindre og langt mere nænsomme over for druerne. Maskinerne har mange fordele: de kan høste et stort område hurtigt, hvis meteorologerne lover regn, og den kan høste om natten, hvor vejret er køligt til gavn for ikke mindst druer til hvidvin. Men mange steder høstes stadig i hånden, hvad der kan være et stort arbejde på store godser, som ofte kan kræver hundreder af plukkere, som af og til må vente en måned eller længere på, at druerne opnår fuld modenhed. En erfaren plukker kan plukke 500 til 1000 kg om dagen, svarende til 250-500 liter vin. Druerne lægges typisk i kurve, som i reglen rummer maximalt 15 kg, så skindet ikke brister. Målet er at få druerne til kælderen og i gæring så hurtigt som muligt.